Men der manglede en reservedel, opdagede mandskabet undervejs, og den blev i al hast sendt til Bornholm med kurer, oplyser Bornholmslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack.
– Delen er ankommet og processen med at samle systemet er i gang. Men arbejdet når ikke at blive færdigt til Express 5's to dobbeltture i dag, som derfor må gennemføres på tre maskiner, lydet det fra Jesper Maack, som tilføjer:
– Det vil betyde lidt forsinkelser i ankomst i Ystad og Rønne. Vi kan ikke sejle videre med Express 1, da lasterne er booket ind til kapaciteten på Express 5.
Som følge af sejlplanen for 2025 ligger Express 5 parkeret ved Øernes Kaj i lavsæsonen fra mandag til onsdag eftermiddag. Det sker for at øge driftsstabiliteten på begge Bornholmslinjens hurtigfærger, har rederiet tidligere oplyst. Dels ved at teknikerne får mulighed for at lave vedligehold på Express 5, men også ved at der kommer mere kontinuerlig sejlads med højkapacitetsfærgen Express 1.