Ruten går fra Rønne via Pedersker, Dueodde, Snogebæk, Nexø, Svaneke, Gudhjem, Allinge, Sandvig, Hammeren og Hasle tilbage til Torneværksvej, hvor der er start og mål. Løbet begynder klokken 8. Det er en time tidligere end sidste år.
– Vi håber på den måde, at vi kan nå at afvikle mere af cykelløbet, før formiddagstrafikken for alvor kommer i gang, siger formand Claus Clausen i en pressemeddelelse.
Torneværksvej fra Østerled til Åvej vil være afspærret klokken 6-18.
Rytterne har fået lov til at køre på kørebanen, hvis de kører hurtigere end 25 kilometer i timen i gennemsnit, og det er der mange, der gør. Viking Atletik opfordrer andre trafikanter til ekstra opmærksomhed og tålmodighed.