Hvordan får vi en sikker togforbindelse? Trafikselskaber giver hinanden ansvaret

DSB, Skånetrafiken og Bornholmslinjen mener hver især, at ansvaret for en fungerende tog- og færgeforbindelse primært ligger hos andre end dem selv.

Hvis ansvar er det, at den kombinerede færge- og togforbindelse mellem Bornholm og København fungerer, så passagerer kan regne med at komme hele vejen frem i tilfælde af forsinkelser på en del af rejsen? Det spørgsmål er trafikselskaberne bag strækningen ikke enige om.

Både Skånetrafiken og Bornholmslinjen peger på DSB som hovedansvarlig for at sikre en fungerende forbindelse.

– Ansvaret for togforbindelsen må ligge hos DSB. Det vil være svært for os at tage ansvar for andre virksomheders drift, lyder det fra pr- og kommunikationschef Jesper Maack hos Bornholmslinjens moderselskab Molslinjen.

Meldingen er den samme fra Skånetrafiken, der fortæller, at DSB køber sin ind på Skånetrafikens normale trafikprogram på Ystadbanen. Lige nu vil det sige halvtimesdrift begge veje mellem Malmø og Ystad. Det er den køreplan, Skånetrafiken har fået tildelt af den svenske trafikstyrelse, Trafikverket, og som er tilpasset togtrafikken i hele Sydsverige.

– Det er DSB's hovedansvar. Det er også DSB, som har ansvaret overfor de rejsende, fortæller Anders Engzell fra Skånetrafikens pressetjeneste.

Ikke længere operatør

Hos DSB siger chef for customer experience management Charlotte Saltoft Kjærulff, at selskabet i forbindelse med lukningen af IC Bornholm blev bedt om at sikre, at man kan købe en billet hele vejen mellem Bornholm og København med tog og færge. Den service tilbyder man stadig, selvom man ikke selv er operatør på strækningen.

– Vi har indgået aftaler med Skånetrafiken om, at de her billetter er gyldige i deres tog, og så køber vi billetter fra Bornholmslinjen, som gør, at vi kan sælge sammenhængende billetter. Det er den måde, aftalen er skruet sammen på, fortæller hun.

Til december overgår driften af Øresundstoget endegyldigt til Sverige, og til den tid er DSB slet ikke involveret i nogen dele af strækningen, tilføjer hun.

Rejseplanen er ikke en mulighed

Hvad forsinkelser angår, så fortæller Charlotte Saltoft Kjærulff, at man i resten af Danmark benytter sig af Rejseplanen til at holde rejsende opdateret i realtid. Den mulighed foreligger dog ikke på strækningen mellem København og Bornholm, da Bornholmslinjen ikke indberetter ændringer i realtid til Rejseplanen.

– Derfor henviser vi til, at man skal holde sig orienteret hos Bornholmslinjen. Det gør vi på vores hjemmeside for at orientere kunderne bedst muligt, for det er den mulighed, vi har, siger Charlotte Saltoft Kjærulff.

Hvis der er forsinkelser på færgerne, står det i øvrigt folk frit for at tage et senere tog igennem Sverige, fortæller hun.

– Billetten til togdelen er ikke knyttet til en fast afgang. Det vil sige, at kunden kan vælge at tage en tidligere eller senere afgang, eller hvad der passer bedst med deres rejse. Den giver adgang til at rejse med Pågatåg på den dag, den er købt til, siger hun.

En bekostelig affære

Jesper Maack siger, at Bornholmslinjen i stedet for at henvende sig til Rejseplanen henvender sig direkte til hver enkelt kunde ved at sende en sms med oplysninger om, at færgeafgangen er blevet aflyst eller flyttet. Derudover orienterer rederiet på sin egen hjemmeside.

– Jeg kunne forstå, hvis det var vigtigt for folk at kunne gå ind i Rejseplanen og se noget om Molslinjen, hvis de ikke fik besked, men det gør de. Og i øvrigt sejler vi med ret høj regularitet, siger han.

I tilfælde af ændringer i Bornholmslinjens sejlplan er der en lang liste af mennesker, som får besked, deriblandt DSB, Bornholmerbussen og Kombardo Expressen. Men ikke Rejseplanen.

– Rejseplanen er en privat virksomhed, og integrationen mellem Rejseplanens og vores systemer er tæt på en umulighed, for vi har spurgt på et tidspunkt i forbindelse med noget busdrift. Det vil være en meget bekostelig affære,siger Jesper Maack.

Det er kaptajnens beslutning

Når forsinkelser på toget gør, at passagerer risikerer at misse færgen i Ystad, så siger Jesper Maack, at Bornholmslinjen ikke ved det, medmindre man får besked, enten af togpersonalet eller passagererne selv.

– Den, der er forsinket, meddeler det. På en eller anden måde skal vi have beskeden, siger Bornholmslinjens pr- og kommunikationschef.

Hvordan det rent praktisk skal foregå, er en anden sag. Rederiet vil helst ikke begynde at lave procedurer for andre operatører, fortæller Jesper Maack. Til gengæld har han selv oplevet at blive ringet op af en gruppe passagerer, som sad i toget til Ystad og kunne se, at de ville ankomme til stationen, lige som færgen sejlede.

– Så ringede jeg til driften i Rønne, og så ventede vi. Såvidt jeg husker, var det dagens sidste færge, og det gør jo en forskel. Så har vi en udstrakt forpligtelse, siger han.

Er man i den situation, at man sidder i toget og kan se, at man ikke kan nå færgen, så har Jesper Maack det lavpraktiske løsningsforslag, at man ringer til Bornholmslinjen i Rønne og giver besked.

I sidste ende er det kaptajnen ombord, der beslutter, om færgen venter. Det kan blandt andet afhænge af antallet af forsinkede passagerer, forsinkelsens længde og betydningen for sejlplanen resten af dagen.