– Det er, hvis der dukker noget op, som gør, at det bliver interessant - mere interessant end det umiddelbart er. For et skib der i blæsevejr der rammer en kaj og får en bule - for at sige det lige ud - er ikke alvorligt nok til, at vi sætter det helt store i gang. For dem er der hundredvis om året af, og vi sætter det hele ind på dødsulykker, meget alvorlige ulykker, forureninger og sådan nogle ting, og der er kun begrænset tid til at tage sig af andre ting, svarer Thomas Davidsen.
Men selv mindre alvorlige hændelser, i kommissionens terminologi, kan dog blive interessante, fortæller undersøgelseschefen:
– Det hænder, vi laver noget, hvis noget sker ti gange på en sæson. Så kan det godt være, vi siger: "Der er et eller andet systemisk her, hvis det bliver ved med at ske." Så kunne det godt være interessant, hvor enkeltulykken ikke er spændende nok, men hvor vi synes, at antallet af hændelser eller gentagelsen er det.
Færgen kom i drift i slutningen af april sidste år, og det er tredje gang, den rammer en kaj eller mole. Er det en skærpende omstændighed for jer?