Farligt gods i små mængder forbydes snart på hurtigfærgen

NOTITS | ABONNENT | 30. JUN 2022 • 15:30
Jakob Nørmark
Journalist
NOTITS | ABONNENT
30. JUN 2022 • 15:30

Bornholmslinjen lægger op til en ændring af selskabets forretningsbetingelser, som indebærer, at det ikke længere vil være muligt at fragte mindre farligt gods med hurtigfærgerne mellem Rønne og Ystad.

Farligt gods skal som udgangspunkt sejles med Køge-færgen, men hidtil har der været undtagelser for visse typer af farligt gods i mindre mængder, såkaldt LQ-gods (limited quantities). Det kan for eksempel være produkter til detailhandlen som deodoranter.

1. september træder de nye regler i kraft, og herefter skal alle slags farlig gods med Køge-færgen. I samme forbindelse forkorter færgeselskabet fristen for, hvor mange timer i forvejen fragtmænd skal give Bornholmslinjen besked om, at de har farligt gods med i lasten.

Molslinjen vil udarbejde en særskilt informationsskrivelse til godserhvervet om ændringerne, som vil blive offentliggjort 1. august, oplyser færgeselskabet til Trafikkontaktrådet, der i sidste uge blev varslet om ændringen.