Express 5 lugter stadig af ny bil

Et blik ind bag scenen med skibsassistenten på verdens største hurtigfærge

– Super, siger Henrik og laver stoptegn til en hvid Audi.

– Tak, meget fint, får den næste bil at vide med en thumbs up og et smil.

Det er som et tetrix-spil, at få kabalen med lastbiler, der skal bakkes ind, og personbiler på et vogndæk til at gå op. Tiden er begrænset, Express 5 skal tømmes og fyldes op igen på 30-40 minutter inden turen går tilbage til Ystad.

Da Henrik H. Jonsson startede som styrmandsaspirant hos Mærsk som 18-årig, havde han nok svært ved at forestille sig, at han som 56-årig mange år senere, ville stå på Express 5 som lykkelig ubefaren skibsassistent. Men det er ikke desto mindre det, der er sket.

– Jeg havde simpelthen for meget krudt i røven og løb fra pladsen dengang, fortæller han, mens frokosten skovles ind i kabyssen midt mellem Rønne og Ystad. Han har et vindende væsen og ser positivt på næsten alt.

Jobbet som skibsassistent på Bornholmerlinjen har han haft i et halvt år. Før det var han på Molslinjen i et år som led i den uddannelse, han er i gang med at tage. Han kom fra Søværnet og er den ældste ubefarne skibsassistent nogensinde.

– Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg elsker at være tæt på vandet og den friske luft, siger han, der i mellemtiden har prøvet mange andre brancher.

Opgaverne er mange. Han er med til at laste og lodse færgen med biler, han kigger til maskinen og ser, at der ikke kommer røg eller mislyde, tjekker sikkerhedsudstyret, ordner skraldespande, tager trosser og laver småreparationer.

– Hun lugter jo stadig af ny bil, og der er meget,der skal justeres på plads, siger han, mens han drejer på låsen til de tunge aluminiumsdøre for at komme ind til maskinen. Indenfor er larmen så massiv, at man skal bære høreværn. Man kan tydelig mærke de enorme kræfter, der på en overfart omsætter 7.000 liter brændstof til fart og hvidt skum. Gulvet ryster, det er varmt og der lugter af diesel. I næste rum peger Henrik på gearkassen, der er på størrelse med en mindre varevogn, og vi kan se nogle potente aksler, der ligger i gulvet og snurrer.

For enden kommer han ud i et af de to skrog, der bærer færgen, rummet er stort som en balsal. Her er der også et par ventiler, der skal efterses.

En vagt kan strække sig op til 14 timer, når den er slut, har han ofte gået mere end 15 kilometer.

– Det er et superfedt arbejde. Derhjemme har jeg en to do-liste med 25 punkter, så det er ren ferie at være her, smiler han og tilføjer, at han skam også nyder de lange sammenhængende perioder, han kan holde fri hjemme på Mols.

Express 5 nærmer sig Ystad, Henrik skal ned og stå på agterdækket. Dels skal han være kaptajnens øjne under havnemanøvren, og dels skal han fortøje skibet med et reb så tykt som en underarm. Når det er gjort, skynder han sig ud og hjælper med at få bilerne ud hurtigst muligt, så de næste kan køre om bord. Sådan går dagen, inden Henrik efter en lang vagt endelig kan gå til køjs i en lille kahyt, han låner på færgen Povl Anker tilbage i Rønne.