Det spænder ben for tunnel til Sverige

Det er mange penge, siger CBS-professor. Minister skyder bolden tilbage til bornholmerne.

Benspændene står i kø, når man taler med eksperter og magthavere om en landevej mellem Sverige og Bornholm. Mest åben er transportpolitisk chef i DI, Rune Noack.

”Det vil kræve en grundigere analyse af økonomien i projektet, men helt overordnet så ved vi, at kortere rejsetid og gode transportforbindelser kan være med til at tiltrække investeringer og lette adgangen til arbejdskraft,” konstaterer han i en mail til Tidende.

Carsten Greve, professor og institutleder på CBS med speciale i offentlig ledelse og offentligt-private partnerskaber, forholder sig især til projektets vej gennem det politiske system. Det kræver en del muskelmasse at få en tunnel til 60 milliarder op på Folketingets prioriteringsliste – måske især når det handler om Bornholm. Dels fordi der er tale om en blind vej, der slutter på Bornholm. Dels fordi det kræver en langvarig lobbyindsats at få et anlæg af den art ind på politikernes liste over kommende infrastrukturprojekter. Og den enighed er svær at finde på Bornholm.

Fire hindringer

I det konkrete til fælde er der fire hindringer, siger Carsten Greve.

Den første er prisen.

– 60 milliarder er mange penge. Det er en samfundsøkonomisk satsning. Man skal som minimum have det ind som en regional prioritering som indbefatter Region Hovedstaden, Region Sjælland og måske også Skåne. Den vej rundt kunne man måske argumentere for det, siger han.

Den anden barriere er, at transportministerens balkort er fuldt booket frem til 2035.

– Det er en hindring, hvis et projekt ikke er inde i de transportpolitiske planer, siger Carsten Greve, med henvisning til aftalen Infrastrukturplan 35. Her figurerer de projekter, som har haft held med at komme på statens prioriterede liste over kommende anlægsarbejder. Femern Bælt, der i mange år stod øverst, er godt i gang, og det har givet plads til at Kattegat-forbindelsen nu er rykket op på toppen af listen.

Overraskende for mange, har fynboerne og ikke mindst alsingerne faktisk også fået en fast forbindelse mellem Fyn og Als optaget på listen.

Og her kommer den tredje hindring for en bornholmsforbindelse. Dyre tunnel- og broprojekter kræver ifølge Carsten Greve både gode argumenter, alliancer og langvarigt pres for at blive realiseret.

– Der har været en rigtig lang lobbyagtig indsats for forbindelsen mellem Fyn og Als, og det er Danfoss, der har advokeret for den. Det er første skridt. Man skal fremstå som en enig gruppe og komme med et samlet argument, siger Carsten Greve.

Den fjerde hindring er projektets karakter.

– De fleste tunnel- og broforbindelser forbinder større trafikveje. Øresundsforbindelsen forbinder Nordsverige og Lissabon, og også Storebælt er et forbindelsesled for international transport. Der vil hindringen være, at den kun leder til Bornholm. Den vil ikke skabe et flow, siger Carsten Greve.

Presset skal ifølge Carsten Greve gå via transportplanerne.

– Der er altid forskellige dele af landet, der presser på, og så er det op til politikerne at prioritere. I første omgang skulle man nok alliere sig med Region Hovedstaden og Region Sjælland, lyder det fra CBS-professoren.

Minister: Jeg lytter

De endelige beslutningstagere sidder på Christiansborg, og når det gælder infrastruktur er den til enhver tid siddende transportmininster øverste myndighed.

Svaret fra transportminister Thomas Danielsen (V) giver ikke det store håb for en tunnel mellem Sverige og Bornholm. I hvert fald ikke de kommende ti år.

Han skriver i en mail til Tidende:

"En fast forbindelse til Bornholm har været drøftet på Bornholm i en årrække. Som jeg forstår det, er der dog lokalt ikke helt enighed om ideen.

Skulle der komme en henvendelse fra Bornholms Regionskommune, lytter jeg altid, men jeg må også være ærlig at sige, at det er et endog meget stort projekt, som jeg har svært ved at se, at der vil være et flertal i Folketinget for at gå nærmere ind i på nuværende tidspunkt.

Det skal også ses i lyset af, at der med aftalen om Infrastrukturplan 2035 i de kommende år er igangsat rigtig mange undersøgelser og projekter".