Der skal støbes i havnen: Express 1 får en pause

NOTITS | TRAFIK | Torsdag 9. marts 2023 • 14:10
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | TRAFIK | Torsdag 9. marts 2023 • 14:10

Bornholmslinjen aflyser alle afgange med Express 1 torsdag den 16. marts. Det skriver rederiet i en trafikinformation på sin hjemmeside.

Baggrunden er forberedelserne med at gøre faciliteterne på Rønne Havn klar til den nye hurtigfærge Express 5, oplyser pr- og kommunikationschef Jesper Maack fra Bornholmslinjen.

– Den 15. marts efter sidste ankomst skal der udbedres/støbes bundsikring i hurtigfærgelejet i Rønne. Dette sker i forlængelse af støbningen af bundsikring langs Øernes Kaj, hvor Express 1 skal ligge, når Express 5 kommer. Det betyder, at vi ikke kan benytte hurtigfærgelejet den 16. marts, da betonen skal størkne, før vi kan sejle ind over den. I havnen sender waterjets vandet lige ned, og det ville være for voldsomt for den helt nye beton, forklarer Jesper Maack.

Torsdag den 16. marts sejler Bornholmslinjen efter nedenstående plan:

Rønne-Ystad kl. 08.00. Ank. Ystad kl. 10.30 - Hammershus

Ystad-Rønne kl. 11.15. Ank. Rønne kl. 13.45 - Hammershus

Rønne-Ystad kl. 11.30. Ank. Ystad kl. 14.15 - Povl Anker

Ystad-Rønne kl. 15.00. Ank. Rønne kl. 17.45 - Povl Anker

Rønne-Ystad kl. 18.30. Ank. Ystad kl. 21.15 - Povl Anker

Ystad-Rønne kl. 22.00. Ank. Rønne kl. 00.45 - Povl Anker

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT