DAT-fly måtte returnere

Et DAT-fly måtte torsdag eftermiddag returnere til Københavns Lufthavn efter netop at være lettet derfra.
TV 2/Bornholm skrev først, at der var tale om en sikkerhedslanding, og at det drejer sig om en fejl på et af flyets hjul.
DATs kommercielle direktør, Robert Rungholm, fortæller dog, at der ikke var tale om en decideret sikkerhedslanding.
– Rampepersonalet havde glemt at tage den pin ud, som forhindrer landingsstellet i at gå op, mens man er på jorden. Når den pin sidder i, kan man ikke trække landingsstellet op. Det er rutine, at man tager den ud - men det har de så glemt at gøre, siger Robert Rungholm.
Ifølge hjemmesiden Flightradar24.com lettede et DAT-fly fra Københavns Lufthavn med kurs mod Bornholm klokken 16.23. Herefter vendte flyet dog hurtigt tilbage til Københavns Lufthavn, hvor det landede cirka 20 minutter senere.
Ifølge data fra Flightradar24.com er det samme fly klokken 17.20 igen på vej ud til landingsbanen.
– De er lige fløjet afsted, lyder det fra Robert Rungholm.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration