Der var ellers lagt op til at købe elbusser næste år og i 2025. Men i forbindelse med forhandlingerne om næste års kommunebudget valgte forligspartierne at annullere den plan og dermed spare henholdsvis 43 og 35,7 millioner kroner. I stedet vil forligspartierne lease fem emissionsfrie busser til levering i 2025, ti busser i 2026 og fem busser i 2027, fremgår det af budgetforligsteksten.
Trafikchefen i BAT, Niels Rasmussen, anerkender, at der er en risiko for, at pengene ikke bliver udbetalt.
– Men det tror jeg nu ikke, at de ikke gør. Når først man har givet et tilsagn i forhold til de puljetildelinger, og at du rent faktisk gennemfører det, du har bedt om at få tilskud til, så får du også tilskuddet, siger Niels Rasmussen.
Den nye plan for anskaffelse af elbusser, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen, kræver, at kommunen, som nævnt af Helle Munk Ravnborg, skal lave nogle såkaldte ændringsanmodninger til Trafikstyrelsen - og de anmodninger skal accepteres.
– Det regner jeg ikke med bliver et problem, siger Niels Rasmussen.