"Vi valgte at bosætte os på Smedegårdsvejen for at bo et sted uden stærk trafik. Vi accepterer at fællesskabets bedste må prioriteres højere end enkeltindividers interesse, men – er en omfartsvej virkelig nødvendig?", lyder det blandt andet.
Af kommunens hjemmeside fregår det, at udvidelsen af Smedegårdsvejen kan betyde, at vejens forløb muligvis vil blive ændret. Og flere borgere er bekymrede for, at en udvidelse vil ødelægge nærområdet med tung trafik og påvirke et ellers rolig og fredeligt kvarter.
"Vi valgte at bosætte os her for kun et år siden, begrundelsen var freden og naturen. Vi ville aldrig have valgt at bosætte os her, hvis vi havde vist, at vi kom til at bo op af en omfartsvej, med hvad der følger med af støj og larm", skriver et par blandt andet.
Flere borgere påpeger, at de hellere så pengene blive brugt på at trafiksikre områder omkring byens skoler og fritidsaktiviteter, samt på cykelstier langs Ibskervej.