– Brobyggerne i Arnager skal fortælle, hvordan et lille fiskerleje tog sagen i egen hånd og med en god plan, dygtige håndværkere og byens særegne fællesskab gennemførte første etape af det lokale udviklingsprojekt Mere Arnager//liv på land og vand, nemlig en helt ny bro, bygget af azobetræ, udtaler forfatteren i en pressemeddelelse.

Brosjakket fra Arnager. Yderst til venstre Anders Schou Jensen, formand for Arnager Bådehavn, yderst til højre havnefoged Birger Jørgensen. Ved siden af ham Martin Hansen, frivillig lystfisker fra Arnager, samt de to brobisser Peter og Steffen fra PL Entreprise. Arkivfoto: Berit Hvassum
Frivillige fagfolk i front
Bogen er dels baseret på Kirsten Junis egne opdateringer på facebook, dels fra historisk research og personlige bidrag fra de mennesker, der lagde hundredvis af frivillige timer i arbejdet med at istandsætte Henrik Zahrtmanns 200 meter lange bro fra 1884.
– Vi var begunstiget af fire meget dygtige fagfolk, som har haft stor betydning for, at et så stort projekt kunne lykkes, skriver Kirsten Juni.