Sverige genåbner uden restriktioner

Sverige genåbner uden restriktioner
Ystad. Foto: Jacob Jepsen
SUNDHED | Torsdag 3. februar 2022 • 08:28
Af:
Ritzau
SUNDHED | Torsdag 3. februar 2022 • 08:28

Tiden er kommet til at åbne Sverige igen efter coronapandemien, siger en smilende statsminister, Magdalena Andersson, på et pressemøde torsdag morgen.

– Beskeden er derfor, at restriktioner ophæves fra 9. februar, siger hun.

Hun påpeger samtidig, at covid-19 ikke er et overstået kapitel. Der er stadig stor smitte i omløb.

Coronapas ved indrejse

Den svenske tv-station SVT skriver, at der efter den 9. februar fortsat gælder krav om coronapas ved indrejse til Sverige.

Sveriges indenrigsministerie oplyser til Bornholms Tidende, at regeringen snart melder noget ud om indrejsereglerne.

Og for de, der stadig ikke ikke er vaccineret, er risikoen fortsat stor. Jo ældre man er, jo værre er det, påpeger Andersson.

Dagens melding betyder, at der fra næste onsdag ikke længere vil være restriktioner for restauranter, idrætsanlæg andre steder, hvor adgangen har været begrænset under pandemien.

Der skal heller ikke længere bæres mundbind i den offentlige trafik.

De svenske anvisninger ligner dem, som Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), kunne bebude i sidste uge. Her fortalte hun, at Danmark som det første land fjerner alle restriktioner. Det trådte i kraft mandag.

– Men selv herefter skal de, som er syge, forsætte med at blive hjemme, understreger den svenske statsminister.

Socialminister Lena Hallengren føjer til, at den svenske regering fortsat vil være vagtsom og holde øje med, hvordan pandemien udvikler sig herfra.

FÅ ABONNEMENT