– Jeg har stævnet Danmark for ikke at have implementeret ligelønsloven, regeringen og Folketinget for ikke at have lavet reglerne og holdt øje med, at de bliver holdt – og fagforeningerne for at sætte sig over loven og forskelsbehandle deres medlemmer, siger hun.
– Efter et stykke tid, hvor jeg blev kørt rundt i systemet med at skulle skrive til forskellige frem og tilbage, og hvor jeg egentlig mest følte, at der var nogen, der havde en interesse i at køre mig træt, blev jeg irriteret og læste på lektien, fortæller Dianna Morley.
– Jeg havde hele tiden troet, at det var noget regeringsbestemt at lave de zoner, men til min store undren er det noget, som fagforeningerne har lavet sammen med arbejdsgiverne i tidernes morgen.
– Det er bare ikke i orden, at fagforeninger sidder og laver sådan nogle møgaftaler, der forskelsbehandler deres egne medlemmer. Så jeg besluttede at smide ligelønsloven fra 1976 i spil. Den siger, at mænd og kvinder skal have ligeløn for lige arbejde, siger Dianna Morley.