På disse tre adresser kan du stadig få en pcr-test

På disse tre adresser kan du stadig få en pcr-test
Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | SUNDHED | Onsdag 9. marts 2022 • 10:17
Af:
Anders Liljeroth
NOTITS | SUNDHED | Onsdag 9. marts 2022 • 10:17

Covid-19-bølgen er nu efter to år så småt ved at lægge sig, og der bliver færre og færre smittede med corona. Myndighederne opfordrer dog fortsat til, at vi bliver testet hvis vi får symptomer på sygdommen.


I weekenden lukkede de sidste hurtigtestcentre ned, men du kan stadigvæk få en pcr-test i de regionale testcentre. Det skriver Test- og Vaccinationscenter Bornholm på deres Facebookside.

– Det anbefales, at du benytter dig af pcr-test, hvis du får symptomer på corona, eller hvis du skal bruge en test i forbindelse med rejseaktiviteter.

Hvis du ikke har symptomer og bare gerne vil sikre dig, at du ikke er smittet, anbefales det, at du benytter dig af en selvtest, som kan købes i flere bornholmske butikker.

Fortsat tre testcentre

Der er tre steder hvor regionen tilbyder pcr-test til borgerne på Bornholm.

Det største er på Ullasvej i Rønne, hvor der er åbent alle ugens syv dage.

På Gl. Rønnevej i Nexø er der i øjeblikket åbent mandag, onsdag, torsdag og lørdag, og på Ndr. Strandvej i Tejn er der åbent tirsdag, fredag og søndag.

På alle tre testcentre skal der bookes tid på hjemmesiden coronaproever.dk, og du skal huske mundbind, når du møder op til test.​​

FÅ ABONNEMENT