Medarbejdere står på hænder
For Hanne Stuhr er det vigtigt, at maden er genkendelig for patienter, pårørende og personale, og hun bliver glad, når der bliver spist mange mørbradbøffer, som det skete dagen før Tidendes besøg.
– Så har det været en god dag. Jeg vil være frygteligt ærgerlig, hvis de om tre år vælger os fra, fordi det er linsegryde. Den smager dejligt, men det er bare ikke deres behov. Vi er på et hospital, og jeg laver heller ikke selv linsesuppe og rødbedebøffer derhjemme, når jeg er syg. Det er en afvejning, og den ældre gruppe er meget glad for genkendeligheden og skal måske lige bruge en stund mere til at vænne sig til tanken. Det kommer, vi er på vej, men vores målgruppe er lidt anderledes, siger hun.
Hvor kød eller ej hurtigt udvikler sig til en værdikamp på sociale medier, tager de ansatte i køkkenet det mere afslappet, men deres chef bryder sig ikke om, når debatten udvikler sig til kritik af hendes medarbejdere.
– Vores opgave er at håndtere dem, der er syge, og det gør vi professionelt. Man må meget gerne have en mening om alt, men der, hvor det gør ondt på mig, er, når man skriver noget grimt om dem, for jeg ved, de står på hænder ude i køkkenet. Vi er faktisk stolte, siger Hanne Stuhr.