Det kan man lære, når Hjerteforeningen i næste uge besøger fem strande og to svømmebade her på Bornholm, hvor alle interesserede kan få en snak med en instruktør i genoplivning.
– Hvert sekund tæller, når det kommer til hjertestop, og bare en lille indsats kan gøre en fantastisk stor forskel, siger chefkonsulent for Hjerteforeningens akutindsats Rikke Primdahl i en pressemeddelelse.
Tirsdag den 16. juli besøger Hjerteforeningen Nørrekås i Rønne, Klympen i Hasle og Klemensker Svømmebad. Torsdag går turen til stranden i Sandvig og badestigen på Svaneke Havn, og fredag får Snogebæk, Dueodde og Boderne besøg. Hvert besøg varer en time, og der tages forbehold for vejrsituationen.