Flere ture med helikopteren

Flere ture med helikopteren
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NYHED | 13. JUN 2024 • 12:36
Af:
Ritzau
NYHED
13. JUN 2024 • 12:36

Bornholm var den kommune, der gjorde brug af landets lægehelikoptere næstflest gange i 2023.

Lægehelikopterne flyver færre ture i Danmark, men udviklingen går den modsatte vej på Bornholm.

Her bød 2023 på 188 flyvninger fra Bornholms Hospital til København mod 185 i 2022 og 180 i 2021.

Det fremgår af en rapport fra Danske Regioner om akutlægehelikopterordningen.

Thisted havde i 2023 213 flyvninger og er dermed den kommune med flest flyvninger i 2023. Bornholm havde næstflest flyvninger.

Lægehelikopterne spiller en afgørende rolle for at sikre hurtig og specialiseret lægehjælp i hele landet, siger næstformanden i Danske Regioner, Mads Duedahl, i en pressemeddelelse.

– De gør en stor forskel for borgerne især i de områder med langt til universitetshospitalerne, lyder det.

Fire helikoptere

Danmark har i alt fire lægehelikoptere, og de var i luften 4.167 gange i 2023, hvilket er 344 gange færre end i 2022.

42 procent af patienterne, der på landsplan fløj med en lægehelikopter i 2023, var personer med hjerte- og karsygdomme. Det er den største gruppe af patienter, der fik hjælp af helikopterne, og de havde typisk fået et hjertestop eller en blodprop i hjertet.

En anden stor patientgruppe var traumepatienter eksempelvis i forbindelse med trafikulykker.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT