Det er hakket kød, der får ny indpakning, men der vil være undtagelser. En af disse er et bornholmsk produkt, fortæller Coop.
I august introducerer Coop hakket oksekød i plastikposer, og i september følger hakket kalv og gris, men ikke alt hakket svinekød. Hakkekød fra Bornholmergris er nemlig et af de produkter, som fortsat vil blive solgt i kødbakker.
Til TV 2 forklarer chef for kvalitet og ansvarlighed Thomas Roland, at Coop har valgt at lave ændringen for de produkter, der fylder mest i køledisken, mens produkter fra mindre leverandører som Bornholmergris i første omgang fortsat vil blive solgt i kødbakker, da man ikke kan pakke det hele på samme pakkelinje. heni