Katalogerne er inddelt, så man kan søge efter aktivitetstilbud, der er målrettet forskellige alderskategorier helt fra små børn op til tre år og til seniorer 55+. Der er i alt fem alderskategorier.
– Brug aldersopdelingen som en vejledning. Og er du ”voksen” eller ”Senior”, så lad være med at tænke for meget over, hvor gammel du er i år – men mere på, hvor ung du føler dig, opfordrer Karen-Margrethe Hansen Bager.
Hun gør endvidere opmærksom på, at katalogerne opdateres i takt med, at foreningerne melder eventuelle nye aktiviteter ind.
– Og hvis du har ønsker til en speciel aktivitet, som ikke findes i kataloget, er du velkommen til at henvende dig til DGI Bornholm, så vil vi prøve at hjælpe dig videre, fortæller Karen-Margrethe Hansen Bager.