Travhest skriver sig for alvor ind i historiebøgerne

Travhest skriver sig for alvor ind i historiebøgerne
Capture/Frank Mikkelsen (5) begyndte at slinge i opløbet, hvor det kneb med at holde inderbanen, og så fløj Cerosso/Mads Petersen forbi til en sikker sejr. Foto: Torben Ager, travfotobornholm.dk
NOTITS | HARELØKKERNE | ABONNENT | 6. JUN 2022 • 17:48
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | HARELØKKERNE | ABONNENT
6. JUN 2022 • 17:48

Sejrshesten over dem alle på Bornholms Brand Park, Cerosso, skrev sig for alvor ind i historiebøgerne, da den 8-årige vallak for fjerde år i træk vandt 2. pinsedags store styrkeprøve på den lokale travbane, C.P. Lunds Mindeløb.

Cerosso/Mads Petersen, der samtidig blev noteret for den syvende sejr i træk på Bornholms Brand Park, seks i denne sæson, blev fra start i C.P. Lunds Mindeløb, der køres over stayerdistancen 3.000 meter, udfordret af Capture/Frank Mikkelsen, der havde indkørt et handicap på 40 meter og gled forbi Cerosso med et handicap på 20 meter, inden der var kørt en halv baneomgang.

Capture, der senest vandt en flot sejr på 2.640 meter-distancen på Jägersro-banen i Malmø, så ud til at være flyvende, men frækt udfordrede Mads Petersen den førende hest i andet spor fra start til mål. Han var overbevist om, at han havde den stærkeste hest, og derfor måtte Frank Mikkelsen ikke levnes en chance for at tage tempoet ud af løbet.

I det sidste sving før opløbsstrækningen, så Capture stadig ud til at have grebet om begivenhederne, men på de sidste meter kom der lidt slinger i Frank Mikkelsens kørsel, og bedst som man troede, at vinderen var fundet, kom Cerosso flyvende bagfra og vandt løbet med flere længders forspring. Imponerende kørsel af Mads Petersen, der efter løbet svarede ”både ja og nej” på spørgsmålet, om Cerosso også kommer til start i kampen om bornholmsmesterskabet i august.

Cerosso ses her sammen med staldkvinden Henriette Jensen, gift med hestens træner Stefan Lind-Holm. Foto: Torben Ager, travfotobornholm.dk


Stor Mikkelsen-dag

På en dag, hvor Bornholms Brand Park mindedes fire af de store pionerer inden for den bornholmske travsport, bl.a. superkusken Niels Mikkelsen, blev sønnen Frank dog ikke snydt for en tur i vindercirklen. I 4. afdeling af Bornholms Brands Super League førte han fra start til mål med Diamondwind, der vandt med to længder ned til overraskelsen Fortune Boko/Kim Hjort.

Også børnebørnene Jonas og Simone førte sig frem på dagen, hvor man mindedes deres farfar. Fenwick/Jonas Mikkelsen spurtbesejrede den længe førende Frøns Hjortshøj/Jimmi Jessen i Niels Mikkelsens Mindeløb for banens unge kuske, mens Simone Mikkelsen kørte Comet Elkær til sejr foran den ellers veloplagte Champ Olympic/Nicole Jensen i kampen om Kop & Kandes Ærespræmie.

Helmer Hansens Mindeløb blev vundet af Face Collection/John Gommans, der på målfotoet lige akkurat havde mulen foran den hele vejen førende Diva T C/Niels-Peter Steinlein, mens Hashtag Shadow/Michael Skovmose blev noteret for karrierens første sejr i Kaj Fr. Jensens Mindeløb for de 3-5-årige heste.

Zeb Lie Star, kørt af Torben Dahl Pedersen, vandt sit første løb på Bornholm, da det blev til en overbevisende sejr i det afsluttende formløb med ikke færre end 14 heste til start. Tilsvarende favoritsejre blev det til California Laser/Martin Sjøholm Jensen og Nick Sisu/Mads K. Mogensen i to indledende løb i Travligaen, hvor de bornholmske vindere kvalificerer sig til finaleløbene i Skive den 5. august.


Resultater fra travbanen

2. pinsedags ponyløb blev vundet af Pusle/Julie Sjøholm Jensen. Foto: Torben Ager, travfotobornholm.dk

  1. løb, Steenberg Tegnestue Niels Mikkelsens Mindeløb, 2120 meter snore: 6. Fenwick/Jonas Mikkelsen 24,1, 1. Frøns Hjortshøj/Jimmi Jessen 25,0, 7. Citation Star/Mads K. Mogensen 24,3, 2. Gaia P, 5. Delikates. Odds: 6,83 – Plads: 16-14-26 – Kombi: 49,32 – Tvilling: 12,48 – Trio 260,95
  2. løb, Bornholms Andelsmejeris Ærespræmie, 1860 m auto: 2. California Laser/Martin Sjøholm Jensen 21,8, 5. Fromajacktoaking/Mads Petersen 21,9, 7. Tvingens King/John Gommans 22,3, 9. Aura, 3. Blackbird S. Odds: 2,10 – Plads: 14-14-30, Kombi: 7,76, Tvilling: 4,63, Trio: 71,86
  3. løb, Advokatfirmaet Bo Hansen og Morten Hartelius’ Ærespræmie, 1860 m auto: 1. Nick Sisu/Mads K. Mogensen 19,6, 6. Alleycat/Tonni K. Mogensen 20,2, 2. Waterjet/John Mikkelsen 20,2, 8. April Hydrup, 3. Indus Dragon. Odds: 1,41 – Plads: 10-51-13 – Kombi: 51,19 – Tvilling: 13,99 – Trio: 59,12
  4. løb, Kop og Kandes Ærespræmie, 1860 m auto: 5. Comet Elkær/Simone Mikkelsen 19,2, 3. Champ Olympic/Nicole Jensen 19,2, 7. Billgate/Mads Petersen 19,4, 2. Diana Østervang, 8. Chivas Regal. Odds: 3,30 – Plads: 13-22-19 – Kombi: 27,99 – Tvilling: 14,59 – Trio: 149,84
  5. løb, Bornholms Heste og Kreaturforsikring Helmer Hansens Mindeløb, 2120 meter snore: 4. Face Collection/John Gommans 21,7, 1. Diva T C/Niels-Peter Steinlein 21,7, 10. Ella Lynghøj/Mads Petersen 21,0, 2. Emily K, 6. Give Me Love. Odds: 2,64 – Plads: 12-17-17 – Tvilling: 7,40 – Trio: 54,04
  6. løb, Inhouse Ærespræmie, Bornholms Brand Golden League 4. afd., 1860 m auto: 1. Diamondwind/Frank Mikkelsen 19,0, 4. Fortune Boko/Kim Hjort 19,4, 6. Carlos Milo/Søren Kj. Jensen 19,4, 3. Apollo Damgård, 2. Bonny Boy. Odds: 1,63 – Plads: 10-44-24 - Kombi: 37,42 – Tvilling: 29,17 – Trio: 167,74
  7. løb, Derby 25 Kaj Fr. Jensens Mindeløb, 1820 meter anore: 1. Hashtag Shadow/Michael Skovmose 24,5, 10. Gullfoss/Frank Mikkelsen 23,0, 3. Granat Sus/Martin Sjøholm Jensen, 5. Hester Blåbjerg, 8. Godis La Marc. Odds: 10,32 – Plads: 22-69-40, Kombi: 234,64 – Tvilling: 97,36 – Trio: 1481,18
  8. løb, Modstrøm C.P. Lunds Mindeløb, 3000 m snore: 3. Cerosso/Mads Petersen 20,8, 5. Capture/Frank Mikkelsen 20,7, 6. Roberto/Kim Mortensen, 4. Attention Morgan, 1. Elia. Odds: 2,05 – Plads: 11-10 – Kombi: 3,52 – Tvilling: 1,68 – Trio: 6,57
  9. løb, ICC Facility Services Ærespræmie, 1820 meter snore : 3. Zeb Lie Star/Torben Dahl Pedersen 22,6, 4. Wenson/Claus P. Christiansen 23,8, 8. Watergate/Ole Bager 23,1, 2. Werard Top II, 15. Speedy Globe. Odds: 3,50 – Plads: 15-15-44 – Kombi: 14,08 – Tvilling: 6,76 – Trio: 202,20

V5-spillet: 68 kroner til 1139 rækker med kombinationen 2-1-5-4-1

V4-spillet: 322 kroner til 251 rækker med kombinationen 5-4-1-1

 


Lodtrækning til hoppe-BM

Efter pinseløbene på Bornholms Brand Park blev der trukket lod om startnumrene til Rønne Ejendomshandels Hoppemesterskab 2022, der køres førstkommende søndag den 12. juni:

1. April Hydrup
2. Ella Lynghøj
3. Catja Mosebo
4. Bear Les Cordons
5. Conrads Predigy
6. She’s Racy
7. Diana Østervang
8. Mara Woman
9. Daisy H J
10. Chardonnay
11. California Laser
12. Aura



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT