– Det er selvfølgelig klart, at hun er blevet betalt for at skulle levere nogle resultater, og det har hun gjort ved Jesper Hansen. Men jeg synes godt, at vi - der dyrker olympisk trap - kunne have fået lov til at tage afsted til nogle EM- og VM-mesterskaber, hvor vi så bare betalte selv. Men ikke engang det ville hun, så det har været lidt svært at få lov til noget, siger Torben, som nu håber på, at hendes afløser vil være mere åben for at lade de olympiske trapskytter forsøge sig af på højeste plan.
– Ja, lad os nu se. Det er jo klart, at med et nordisk mesterskab åbner der sig nogle øjne, der kigger på det. Og selvfølgelig kunne det være, at det bliver en mulighed.
– Det kunne være sjovt, hvis man kunne få lov til at komme med, det kunne være skægt, siger Torben, som dog godt er klar over, at det nok skal gå stærkt, hvis han skal nå det.
– Jeg bliver 52 nu her, så jeg har også årene imod mig jo. Jeg er i den sene ende af karrieren, vil jeg sige. Der er masser, der skyder olympisk trap, som er over 60 år, men så bliver niveauet også derefter.
Jagter udfordringen