En ny sæson nærmer sig i Rønne Tennis Klub. Trofaste medlemmer er i fuld gang med at gøre klubbens fem baner klar til sæsonstart 29. april, senest ved en fælles arbejdsdag.
– Det er dejligt, at så mange af klubbens medlemmer bidrager til baneklargøringen. Uden deres indsats eksisterede vi ikke, og vi kunne ikke gennemføre vores aktiviteter. I Rønne Tennis Klub satser vi på fællesskabet, og derfor er det vigtigt, at der er en hyggestund med lidt godt til ganen, fortæller formand i en pressemeddelelse.
Starten på en ny sæson er lig med en standerhejsning, hvor medlemmerne samles, flaget bliver hejst, og der bliver sunget en sang.
– Vi skal holde fast i det, som medlemmerne kender, samtidig med at vi skal forny os. Og derfor vil der være lidt nyheder i min orientering til medlemmerne, fortæller Hanne Espersen.