Hun uddyber til Tidende, at det tidligere var bestyrelsesmedlemmer, som stod for afviklingen, men de har nu valgt at fokusere kræfterne på at stå for landevejstræning for børn, som starter op den 15. marts. Der er derfor brug for, at andre melder sig på banen, hvis de traditionsrige løb skal blive til noget.
– Mange vil gerne køre landevejsløbene, men der er ikke rigtig nogen, der vil planlægge dem. Så det er lidt opad bakke, og jeg ved ikke, om løbene bliver til noget, fortæller hun.
– Jeg kan som formand ikke bare sige til medlemmerne, at de skal, men kun opfordre til, at nogle står for at planlægge løb, siger formanden, som påpeger, at det skal være medlemmer af klubben, som står for afviklingen.
Flere regler og krav end før
Der er en del medlemmer, som hjælper til med at afvikle klubbens mountainbikeløb, som eksempelvis vintercuppen, men når det kommer til landevejsløb er sagen en anden.