Sandgraven var næsten ikke lang nok for Cort

Sandgraven var næsten ikke lang nok for Cort
Jacob Cort sprang hele 5,59 meter. Foto: Jesper Gynther
NYHED | RØNNE | 7. NOV 2021 • 14:29
Jesper Gynther
Journalist
NYHED | RØNNE
7. NOV 2021 • 14:29

Søndag formiddag afviklede DGI's atletikudvalg det første indendørs nålestævne i efteråret 2021 med et forsigtigt deltagerantal. Det oplyser udvalgsformand Helene Svendsen, der håber på større deltagelse ved de næste stævner i februar og marts måned.

Der var i alt 11 deltagere i aldersklassen fra 7–17 år.

– Dejligt at der kommer nye børn til hvert år, og vi glæder os over, at de 14-17 årige holder ved og kommer til stævnerne. Det er dem, der er forbilleder for de yngre børn, så det er vigtigt, de holder ved i idrætten, siger Helene Svendsen.

Et af forbillederne for de yngre børn er Jacob Cort, som stillede op i aldersklassen 16-17 år. Han imponerede under nålestævnet, da han løb i den hurtigste tid indendørs på 60 meter distancen med 8,6 sekunder.

– Jacob havde også et formidabelt længdespring på hele 5,59 meter. Et virkelig godt spring! Det er lige før, sandgraven ikke er lang nok, fortæller Helene Svendsen.

Af andre flotte præstationer i søndagens nålestævne kan nævnes Malte Westh, som sprang 1,20 i højdespring og kastede 31,88 i boldkast.

Nogle af de lidt ældre ungdomsudøvere var også med i stævnet, hvilket er godt, da de er forbilleder for de yngre børn. Her ses Anne Juul Jensen. Foto: Jesper Gynther


Følgende tog atletiknåle:

Højdespring blev der også prøvet kræfter med. Foto: Jesper Gynther

Piger under 7 år:

Ellie Sonne (Viking) 727 point = Bronzenål

Piger 9 år:

Maise Tholstrup (Viking) 1943 point = Guldnål

Piger 11 år:

Lotus Enoch (Viking) 1297 point = Badges

Kvinder 14–15 år:

Anne Juul Jensen (Viking) 2797 point = Bronze

Katrine Gulev (Viking) 2524 point = Bronze

Drenge under 7 år:

Alfred Lundberg (Viking) 676 point = Bronzenål

Drenge 10 år:

August Lambrect (Viking) 1777 point = Sølv

Drenge 11 år:

Alexander Kristiansen (Viking) 1802 point = Sølv

Malte Westh (Viking) 1755 point = Bronze

Drenge 13 år:

Emil Juul Jensen (Viking) 3137 point = Guld

Mænd 16–17 år:

Jacob Cort (Viking) 3518 point = Sølv