Nyt gulv giver gymnaster bedre muligheder

Viking Teamgym har fået et nyt rytemegulv, der giver de sportslige ambitioner et ekstra skub.
En stigende interesse for konkurrencegymnastik er, hvad Viking Gymnastik og Trampolin oplever. Det drejer sig om de hold, der dyrker teamgym, der beskrives som den perfekte blanding af rytmiske bevægelser og kraftfulde spring. Nu kan klubben tilbyde gymnasterne bedre træningsmuligheder på grund af et nyt rytemegulv i DGI-hallen i Rønne.
– Med det nye rytmegulv skruer vi op for både forventninger og præstationer. Det har været en fantastisk rejse, og vi ser frem til fremtiden, fortæller instruktør Anders Beier i en pressemeddelelse.
For to år siden havde Viking Teamgym 40 gymnaster på sit basishold og to konkurrencehold. Sidste år var det steget til 75 gymnaster og fire konkurrencehold. Uden et egentligt rytmegulv har holdene vundet flere medaljer i konkurrencer, og med det nye gulv kan de træne på lige fod med resten af landet.
– Vores ambition er at nå Danmarksserien, og på blot to år er vi rykket fra aspirantserien til regionsrækken. Vi har store forventninger til den kommende sæson, hvor vi vil opdele holdene mere alderssvarende, og vi har allerede styr på et nyt trænerteam og mange hjælpetrænere, fortæller Anders Beier.
Krydstogtskibe og forurening
NYT JOB
MEST LÆSTE
Psykisk sygdom – en usynlig kamp

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration