Nyker forstærker sig på trænerfronten

Nykers fodboldherrer har forstærket sig på trænerfronten med den 32-årige jyde Christian Trikker Krøger. Han har igennem de sidste år været en stærk forsvarsspiller på det bedste hold fra Aakirkeby, indtil en stor knæskade satte en stopper for han aktive spillerkarriere. Og nu skal han altså indgå i trænerteamet i Nyker som hjælpetræner.
Det vil fortsat være Benjamin Øland Hansen, som er cheftræner, og derudover er Bjarke Olsen også hjælpetræner. De to var i 2024 spillende trænere og gjorde et kæmpe arbejde med udviklingen af truppen. Arbejdet gik faktisk så godt, at Nykers herrer i skrivende stund fører Serie 1 og håber på at kunne tilspille sig adgang til Bornholmsserien i løbet af foråret.
– Så der venter nogle spændende kampe forude for spillerne, og det er især spændende, hvad den militære idrætsforening fra Almegårds Kaserne (BVI) kommer med af hold, da det nok er dem Nyker skal kæmpe mod om den ene plads, der giver adgang til BS, fortæller fodboldformand Knud A. Rasmussen.
Spillerne har trænet på kunstgræsset i Rønne siden midten af januar og er nu vendt tilbage til Nykers træningsbane i midten af marts. Og holdet har i vinterpausen fået tilgang af nye ansigter i form af spillere fra U17-holdet i klubben, fortæller fodboldformanden, som krydser fingre for, at Nyker efter sommerferien kan spille med i Bornholmsserien.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration