Den store omstilling til mere bæredygtige løsninger i fødevareindustrien

ANNONCE fra Nemco

Den globale bevidsthed om plastikforurening og ressourceforbrug har skabt et massivt pres på både producenter og detailhandel for at finde mere miljøvenlige alternativer til den traditionelle indpakning af vores madvarer.

Behovet for at transformere emballageindustrien er ikke længere kun et spørgsmål om god vilje eller virksomhedernes sociale ansvar. Det er i høj grad drevet af skærpede EU-direktiver og forbrugernes forventninger til gennemsigtighed i hele forsyningskæden.

Materialernes fundament i den cirkulære økonomi

For at forstå hvordan vi bevæger os mod mere bæredygtige løsninger, skal vi se på de materialer, der udgør fundamentet for moderne indpakning. Traditionelt har jomfruelig plast været dominerende på grund af dets lave pris og uovertrufne barriereegenskaber.

I dag ser vi en bevægelse mod monomaterialer, som består af én type plast i stedet for komplekse laminater af forskellige plasttyper. Fordelen ved monomaterialer er, at de er langt lettere at sortere og genanvende i de eksisterende affaldssystemer, hvilket er et afgørende skridt i retning af en cirkulær økonomi. Papir og pap vinder også frem som alternativer til plast, især til tørre fødevarer eller som ydre emballage. Udfordringen opstår, når disse materialer skal i kontakt med fugtige eller fedtede fødevarer. Her kræves ofte en belægning, og branchen arbejder ihærdigt på at udvikle vandbaserede eller biobaserede barrierer, der ikke kompromitterer papirets genanvendelighed. Det er vigtigt at skelne mellem, om et materiale er biobaseret, altså lavet af fornybare ressourcer, eller om det er bionedbrydeligt, hvilket refererer til, hvordan det nedbrydes efter brug.

Innovation inden for maskinteknologi og pakkeløsninger

Det er ikke kun materialerne i sig selv, der betegner fremskridtet, men også de teknologier, der anvendes til at pakke fødevarerne. Moderne maskiner bliver mere effektive og i stand til at håndtere tyndere folier og nye typer af fiberbaserede materialer uden at tabe hastighed eller præcision. Virksomheden Nemco Machinery A/S spiller en rolle i denne tekniske udvikling ved at levere løsninger, der kan integrere de nye materialetyper i produktionen. Når fødevareproducenter skal skifte til en mere miljøvenlig emballage, kræver det ofte en tæt dialog mellem materialeleverandører og dem, der leverer maskinparken, for at sikre at de nye løsninger også er operationelt holdbare i hverdagen. Optimering af pakkeprocessen handler også om at reducere overflødig emballage. Ved at skræddersy indpakningen tættere til produktets faktiske størrelse kan man reducere mængden af materiale og samtidig optimere logistikken, så der kan være flere enheder på en palle. Dette mindsker CO2 aftrykket fra transporten. Den tekniske udvikling inden for vakuumering og modificeret atmosfære pakning gør det desuden muligt at forlænge holdbarheden markant, hvilket er en central del af den overordnede miljøstrategi i fødevaresektoren.

Hvad gør emballage egentlig miljøvenlig

Begrebet miljøvenlig er bredt og kan tolkes på mange måder afhængigt af, hvem man spørger. Fra et teknisk og videnskabeligt synspunkt handler det ofte om livscyklusanalyser, hvor man måler den samlede miljøpåvirkning fra udvinding af råmaterialer til produktion, transport, brug og bortskaffelse. En emballage kan have et lavt CO2 aftryk i produktionen, men være umulig at genanvende, mens en anden kan kræve mere energi at fremstille, men til gengæld indgå i et lukket loop mange gange. Forbrugere forbinder ofte det miljøvenlige med naturmaterialer som træ, papir eller bioplast. Men sandheden er nuanceret. Hvis en papiremballage betyder, at en fødevares holdbarhed halveres, så maden ender som affald, kan det samlede miljøregnskab ende med at være negativt. Derfor ser vi en tendens til, at man vælger miljøvenlig emballage til fødevarer ud fra en holistisk betragtning, hvor funktionalitet og genanvendelighed vægtes højt. Det handler om at bruge det rette materiale til den specifikke fødevare og sikre, at infrastrukturen til affaldshåndtering kan følge med de nye tiltag.

Plastik som en del af fremtiden

Det kan virke modstridende i en debat, der ofte handler om at udfase plastik, men mange eksperter peger på, at plastik stadig vil spille en central rolle i fremtidens fødevareemballage. Forskellen ligger i, hvilken type plast vi bruger, og hvordan vi håndterer den. Genanvendt plast, kendt som rPET, er allerede udbredt i drikkevareindustrien, og der arbejdes på at gøre det samme muligt for kød, mejeriprodukter og færdigretter. Udfordringen her er de strenge fødevaresikkerhedskrav, der skal sikre, at genanvendt materiale ikke afgiver uønskede stoffer til maden. Kemisk genanvendelse er en af de teknologier, der spås en stor fremtid. Her nedbrydes plastaffald til dets kemiske byggesten, hvilket gør det muligt at fjerne urenheder og skabe ny plast i jomfruelig kvalitet. Dette kan potentielt løse problemet med plast, der er blevet forurenet af fødevarer, og som tidligere kun har kunnet forbrændes. Ved at holde plastikken i et kredsløb bliver den en værdifuld ressource frem for et affaldsproblem. Det er netop denne tankegang, der dominerer hos de førende aktører i industrien i dag.

Udfordringer ved bionedbrydelige materialer

Bionedbrydelig emballage lyder som den perfekte løsning på plastik i naturen, men i praksis er det komplekst. De fleste typer bionedbrydelig eller komposterbar plast kræver industrielle anlæg med specifikke temperaturer og fugtighedsforhold for at blive nedbrudt korrekt. Hvis disse materialer lander i den almindelige plastsortering, kan de ødelægge kvaliteten af det genanvundne materiale. Hvis de lander i naturen, tager nedbrydningen stadig lang tid og kan efterlade mikroplast, hvis ikke der er tale om certificeret hjemmekomposterbare materialer. Der er også en etisk debat om brugen af biobaserede ressourcer. Hvis råmaterialet til emballage kommer fra afgrøder som majs eller sukkerrør, kan det potentielt konkurrere med fødevareproduktion om landbrugsarealer. Derfor kigger forskere nu i stigende grad mod andengenerations råmaterialer som landbrugsaffald, tang eller træfibre fra bæredygtigt skovbrug. Målet er at skabe emballage fra kilder, der ikke belaster biodiversiteten eller fødevareforsyningen, og som rent faktisk kan nedbrydes naturligt uden for industrielle anlæg.