Gravgaard: Bornholms dårlige ungdomstilbud

Vi har sparet klubberne væk – udsatte familier betaler prisen, og nu stiger den.

Bornholm er en af de få kommuner i Danmark, der har skåret klubtilbud til skolebørn helt væk. Det er ikke en detalje. Det er en katastrofe der udspiller sig i slowmotion.

Tre amatørklubber – i Allinge, Rønne og Nexø – drevet på halvfrivillig basis uden kommunal støtte forsøger at råde bod på katastrofen. Forældre der betaler af egen lomme. Frivillige der knokler. Og en stor overrepræsentation af privatskoler, fordi de tilbyder det, kommunen ikke længere gør.

I Nexø kæmper Klub Helle. Klubben blev landskendt i tv-programmet "I hus til halsen". Den har 35 børn, en pædagogisk leder og en håndfuld frivillige. Nu er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, fordi pengene ikke rækker. Kontingentet skal op.

Og hvad sker der så? Nogle forældre sparer pengene væk. Færre børn får en god tid efter skole. De børn, der har mest brug for fællesskabet, ryger sandsynligvis først ud.

Det er dyrt at være fattig. Det gælder for familier. Det gælder også for kommuner.

Alternativet til klubberne er værdiløst. Det er amerikanske techgiganter og spilproducenter, der står klar med deres mistrivselstilbud: Uendelig scroll, kunstige AI-venner og dopaminudløsende pling-lyde og algoritmer designet til at holde børn fast foran skærmen og suge deres information til senere brug. Mellemtrinnets børn mistrives med skærme. Det ved vi. Det er dokumenteret igen og igen.

I de fleste andre kommuner spiller klubberne en central rolle som modvægt. Et sted at være. Voksne der ser én. Fællesskaber uden abonnement og adfærdsdesign. Men ikke på Bornholm. Her er det overladt til frivillige bestyrelser og forældrenes pengepung.

Regnestykket er enkelt. De udfordrede børn, der ikke gribes på mellemtrinnet, ender oftest med at blive en langt dyrere omgang for kommunen senere. Mistrivsel, skolefravær, psykiatri, anbringelser. Hver krone sparet på klubber nu bliver til mange kroner brugt på reparation om få år.

Derfor er det pragtfuldt, at den nye regering i sit grundlag vil gøre det nemmere at vedligeholde velfærden i Vandkantsdanmark. Kommuneskat fra fritidshusejere skal i højere grad tilfalde den kommune, hvor fritidshuset ligger. Udligningen mellem land og by skal styrkes. Klubtilbud og fritidshjem skal have et løft – regeringsgrundlaget nævner endda direkte midler til klubtilbud og sociale normeringer med geografisk spredning.

Det er gode initiativer. Og de er allerede i vid udstrækning finansieret af de velhavende kommuner, der i årevis har høstet skattekroner fra borgere, der holder ferie og fritid ude i vandkanten.

Men papir redder ingen børn. Klub Helle mangler penge nu. Forældrene i Allinge, Rønne og Nexø betaler regningen nu. Og hver måned der går, er en måned, hvor bornholmske børn på mellemtrinnet har et ringere tilbud end børn i stort set alle andre kommuner.