120 vil være med i Klemenskers ultraløb

NOTITS | SPORT | 27. AUG • 14:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | SPORT | 27. AUG • 14:00

Bornholm Backyard er navnet på et af de nyere løb på Bornholm, og manden bag arrangementet, Thure Tornbo Baastrup oplyser på Facebook, at knap 120 løbere har tilmeldt sig 2025-udgaven af løbet i Klemensker.

Løbet finder sted lørdag den 30. august og foregår på stierne omkring Klemensker by. Starten går klokken 9 fra Klemenskerhallen, og løbet fortsætter så længe der er løbere, som stiller til start til endnu en runde på 6,7 kilometer. Man skal blot være i stand til at gennemføre hver runde på under en time.

Hvis man går med tanker om at være med i toppen af resultatlisten, skal man være klar over, at det bliver et ultraløb. I 2024 blev løbet vundet af Philip Holm, der gennemførte 19 runder – i alt 127,3 kilometer.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT