Kurt Pedersens opskrift på succes er tålmodighed

Den 61-årige Østerlars-bo er kommet på travbanen, siden hans far fik den første hest i 1966.

Årets sidste aftentrav i tirsdags blev en af de gode dage på Bornholms Brand Park for amatørtræneren Kurt Pedersen og hans lille stald på Hjortevej i Østerlars.

Før de sidste tilskuere var kommet på plads, stillede 3-årige Hazard Hjortshøj op i karrierens første prøveløb. Selv om der ikke var andre heste på banen at måle sig med, kørte banens mest vindende kusk, Mads Petersen, det seneste skud på Hjortshøj-stammen i mål i den flotte tid 24,8.

Senere på aftenen var det også Mads Petersen, der sørgede for sejre til Kurt Pedersens to aktuelle løbsheste. 5-årige Frøns Hjortshøj vandt Nikodemus' Mindeløb efter føring fra start til mål i tiden 21,5/2120a, og i det efterfølgende amerikanerløb for banens ungheste gentog Mads Petersen bedriften med 4-årige Gandhi Hjortshøj i tiden 21,9/1820a.

Det kører bare for dig i øjeblikket, Kurt?

– Jo, tak. Nu mangler vi bare Go On (Hjortshøj, red.). Han vil ikke volte, men det lærer han jo nok på et tidspunkt.

– Tålmodighed, lyder Mads Petersens forklaring på 61-årige Kurt Pedersens succes.

Tv-kanalen Derby 25's bornholmske banekommentator, Michael K. Hansen, der selv ejer flere heste sammen med samboen Winnie Jensen, er ganske enig:

– Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed. Kurt er en mester i at træne de unge heste. Samtidig er han nok den amatørtræner, der træner allermest med sine heste. Vi kommer ikke på banen med vores egne heste, uden at vi også møder Kurt.

Det var mange penge

Frøns Hjortshøj er i denne sæson noteret for tre sejre og tre andenpladser i sine ni starter, mens Gandhi Hjortshøj har opnået to sejre i sine blot tre starter. Den helt store triumf indtraf, da Frøns Hjortshøj en herlig juli-aften vandt Bornholms højest doterede løb, Calles Cup for bornholmsk opdrættede heste med en førstepræmie på 30.000 kroner, med Niels Kristian Hansen i vognen.

– Det var mange penge for en fattig husmand. Men travsporten er kun en hobby, og de penge er blevet brugt mange gange gennem årene. Der går mange penge til, og det er de få, der har overskud på have travheste.

Hvad tænkte du, da du så Frøns Hjortshøj løbe først over målstregen?

– Jamen, da blev jeg rigtig glad. Pludselig var der mange ting, der bare gik op i en større enhed. Men jeg havde også givet Niels Kristian nogle gode dessiner, f.eks. kørte han (Frøns Hjortshøj, red.) for første gang med norsk hovedlag. Han kan ikke li' at få lort i hovedet, så han skulle ikke ned i ryg. Der var kun én vej, og det var fremad.

Kan ikke li' lort i hovedet

Calles Cup-sejren fik dog ikke Kurt Pedersen til at ændre sit syn på Frøns Hjortshøjs muligheder på den lille bornholmske bane med de skarpe sving. Måske hører han til på en anden og større bane.

– Han har en stor gang, og det er jo ikke nogen fordel her på banen. Og nu har han så lige pludselig også fået 30.000 kroner mere på sig, og så skal han op i en højere klasse. Det er ikke alle heste, der kan klare det.

– For 15 år siden skete det samme for Kvik Hjortshøj. Hun vandt 75.000 kroner på én sæson og vandt også et af de første Calles Cup-løb, som dengang hed noget med Ryttergården. Så skulle hun lige pludselig op og køre med heste, der havde vundet mere end 100.000 kroner. Det var mere, end hun kunne kapere. Det klarede hun ikke.

– Så man skal vide, hvad det er, man gør. Indtil nu har han (Frøns Hjortshøj, red.) jo været bedst i voltestart. Løbet før Calles Cup var en autostart, og dér galopperede han, allerede 50-75 meter før han nåede op til startbilen. Da var jeg godt nok irriteret, da han kom ned i stalden. Jeg ved jo, at han har kapaciteten. Den hest kan vinde alle de løb, han vil, hvis bare han gider.

I derby-weekenden sidst i august blev Frøns Hjortshøj forsøgt i et løb på Charlottenlund Travbane, men med Lunden-træneren Bjarke Haagensen i sulkyen blev det til en placering langt uden for præmierækken.

Ryggen volder kvaler

Kurt Pedersen er førtidspensioneret på grund af en dårlig ryg - han har haft tre diskusprolapser, og derfor er han heller ikke i stand til at køre sine egne heste i løbene på Bornholms Brand Park.

– Men heldigvis har jeg nogle gode venner, Mads Petersen og Niels Kristian Hansen, der er villige til at stille op. Men Mads har jo så mange andre heste, han kører, så det kan da godt være, at det fremover bliver Niels Kristian, der får de fleste køreture. Han har kun to heste, han kører, Apollo Damgård og Aston Martin, og en tre-åring på vej.

– Men nu får vi se, hvordan vi får det til at passe bedst sammen. Jeg har et godt samarbejde med både Mads og Niels Kristian, og det gælder jo også om at kende hestene. Frøns har også været med i et ungdomsløb, hvor han kom udmærket fra start. Men lige pludselig pullede han ned i en 25-tid, og så blev han kun toer. Det gik slet ikke.

Det begyndte i 70'erne

Den dårlige ryg forhindrer ikke Kurt Pedersen i at fortsætte med træningsarbejdet, og det agter han at blive ved med, så længe helbredet tillader det.

– Det er hestesporten, der holder mig i gang, og når man har været med i så mange år, som jeg har, så kan man heller ikke undvære det. Det er hestene, der gør, at jeg stadig har noget at stå op til om morgenen. Selvfølgelig kan der være morgener, hvor man ikke rigtigt gider, eller hvor hestene ikke gør det, de skal. Men så begynder solen at skinne, og så begynder man forfra. Så er det bare herligt at komme ud i skoven.

Kurt Pedersen kan ikke helt sætte årstal på, hvornår han fik sin første hest.

– Men min far fik heste i 1966, såvidt jeg husker, så det at komme på travbanen er noget, jeg er vokset op med. Selv fik jeg min første hest sidst i 70'erne, så 45 år er det jo nok blevet til efterhånden.

Mads Petersen vandt tre sejre i træk tirsdag aften - her med Gandhi Hjortshøj. Foto: Torben Ager