Selv om bornholmerholdet BHS-PL Beton Bornholm var rigt repræsenteret, blev det ikke til bornholmske podiepladser i weekendens A-løb i henholdsvis Roskilde og Odder.
Lørdag blev der kørt 129,6 kilometer på vejene omkring Lejre, og alle otte BHS-PL Beton Bornholm-ryttere var blandt de 37 ryttere, der fuldførte. Vinder blev den tidligere BHS-Almeborg Bornholm-rytter Joshua Gudnits fra Team coloQuick, mens den "bornholmske" OL-rytter Tobias Aagaard Hansen kørte ind på en syvendeplads - slået med tre sekunder. Yderligere tre sekunder senere blev Andreas Krogh Jensen nummer 14, mens veteranen Martin Toft Madsen blev nummer 19, slået med yderligere ni sekunder.
44 sekunder efter vinderen fulgte Emil Schandorff Iwersen, der netop er blevet til U23-verdensmesterskaberme, der køres den 27. september i Schweiz.
Søndag var der ni BHS-PL Beton Bornholm-ryttere til start i Kvickly Odder-løbet, hvor der skulle tilbagelægges en strækning på 151 kilometer. Ingen kunne følge de to udbrydere, hvoraf Joshua Gudnitz blev nummer to, men Mads-Emil Dupont Hougaard fra BHS-PL Beton Bornholm blev toer i spurten i feltet, hvor 38 ryttere passerede målstregen et minut og 13 sekunder efter den vindende Tam coloQuick-rytter Pelle Køster Mikkelsen.