– Og det gør vi ikke, det kan jeg godt garantere dig for, siger Tonni Mogensen, som håber på, at holdet kan rykke op i en bedre række, så spillerne kan blive udfordret endnu mere og dermed blive bedre.
Der er tre spillere i truppen, som bliver U19-spillere efter sommerferien, men Tonni Mogensen håber, at holdet kan få dispensation til fortsat at bruge Mette Mogensen, Camilla Larsen og Thalia Elleby på U17-holdet, da der ikke er nok spillere på Bornholm til at lave et rent U19-hold.
– Derfor vil jeg også godt sætte overliggeren lidt højere og udfordre dem i en højere række. Det kan godt blive meget udfordrende, men det skal der også til for at udvikle sig, siger Tonni Mogensen.
Hvad gør jeres hold godt?
– Vi står sammen som et hold. Vi er ikke splittet på nogen som helst måde, og det er det, som gør, at de vokser hele tiden og kan bygge på dem, for de vil det samme. De vil det både for dem selv, men også for sammenholdet. Det er helt unikt, og det går kun en vej, og det er stille og roligt fremad hele tiden.