Flyvehop ødelagde Torbens folkeracer
Anden afdeling af DM i folkerace blev lørdag kørt på Korskrobanen ved Esbjerg.
Torben Larsen fra Teamvwrally havde taget turen derhen sammen med sin klubkammerat Lars Andersen. Torben havde set frem til at køre på banen, da det er en af hans favoritbaner. Træningen gik også rigtig godt, han havde god fart i bilen og styr på banen, men da han i første heat landede efter flyvehoppet, knækkede drivakslen, Audien lavede en piruette og ramte en vold.
Torben kom hurtigt i gang igen og fuldførte heatet. Der blev knoklet for at få bilen klar til næste heat, men det viste sig desværre, at der var sket større skade end først antaget. Så Torben måtte se til fra publikumsrækken resten af dagen og heppe på klubkammeraten.
Lars Andersen havde til gengæld heldet med sig denne gang. Lars fuldførte alle de indledende heat og på trods af et gearskift, der drillede, lykkedes det ham at komme i en c-finale. Det blev til en andenplads i C-finalen.
Begge kørere havde deres biler med hjem igen.
Næste afdeling køres på Nisseringen i pinsen.
Teamvwrally forventer at deltage med tre biler, og Lars Andersen deltager også.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration