– Der er naturligvis flere gode grunde til at vi med. Først og fremmest, så ønsker vi at støtte, at små gode ideer kan vokse sig store, hvis det rigtige engagement, vilje og gåpåmod er involveret, og menneskerne som driver det, vil frem i verden med en realistisk tankegang til det. Det er meget identisk med den ånd, som vi også har i BHS, siger direktøren.
Men det er ikke kun en støtte til et sportshold, det drejer sig om. Det kan nemlig betale sig, mener Morten Studsgaard.
– Derudover er der naturligvis rigtig god branding for os som virksomhed, for eksempel når rytterne eksponeres flot i Post Nord Danmark Rundt, og holdets navn nævnes og logoerne vises i tv.
Virksomhedens støtte til det lokale hold er dog helt afgørende for kvaliteten. Det mener direktøren for cykelholdet, Christian Andreasen.
– Vi er meget taknemmelige for, at BHS Logistics endnu en gang vil være en stor aktiv medspiller i, at vi kan drive vores cykelhold på et niveau, som kan konkurrere med de allerbedste cykelryttere i Danmark og Europa. BHS er, sammen med vores anden hovedsponsor, PL Beton, afgørende for at vores lille ø kan have et cykelhold i international klasse, som kan vinde cykelløb i det meste af Europa.