Dirt bliver mere beskidt end nogensinde før

Dirt bliver mere beskidt end nogensinde før
Der kommer gang i vaskemaskinerne på lørdag, når Dirt-løbet er slut. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | 12. SEP 2024 • 17:23
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
12. SEP 2024 • 17:23

Er du klar til en udfordring ud over det sædvanlige? Så skal du deltage i lørdagens dirt-løb på Vang havn, som ifølge Tejn IF bliver endnu sjovere, vildere og mere beskidt end nogensinde før.

I løbet kommer man til at skubbe, trække, slæbe, løbe, hoppe, kravle i mudder og måske endda bære sine holdkammerater over forhindringerne.

– Men pas på: Vi deler ikke tudekiks ud, og toiletpapiret er ikke til sarte næser. Så kom med masser af energi og humor, for dette løb er ikke for tøsedrenge og tøsepiger – her bliver der ikke jamret og pivet! fortæller Tejn IF i en pressemeddelelse.

Starten går ved at hoppe i Vang Havn, og derefter venter en udfordrende rute, der fører over stok og sten mod Pieren. Løbet skydes i gang klokken 12.00.

FÅ ABONNEMENT