Plads skal skabe stemning!

Plads skal skabe stemning!
Frivillige har transformeret pladsen, hvor Paradisvej og Grønnegade mødes. Foto: Sarah Thun Kristensen
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 17. september 2024 • 20:00
Af:
Kim Tørnstrøm
Nexø
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 17. september 2024 • 20:00

"Siden bygningerne blev bombet tilbage i krigens tid har hjørnet, hvor Paradisvej og Grønnegade mødes, set lidt mørkt og kedeligt ud"

Indledningen i beskrivelsen satte stemningen hos mig, fordi det er ikke sandt men viser en mangelfuld forberedelse.

Efter bombardementet fjernede kommunen huse og landbrugsejendomme i området for at skabe en direkte vej fra torvet til vejen mod Paradisbakkerne og den nye bydel "Svenske Byen".

Man lavede vejen fra torvet til Havnegade krydset, og etablerede også et smukt område med sandstensgærder (i tilhuggede sten), og brostenbelagte parkeringspladser, egetræsbænk (lever endnu) med bagved liggende rosenbed og et lille anlæg med mindetavlen for bombardementet. Det er alt sammen noget, som BRK ikke ville have økonomi til i dag!

Den i artiklen beskrevne mørke plads var cykelparkering med stativer for oplandets arbejdsstyrke af mænd og kvinder, der cyklede ind til byen for at mødes, handle, gå i biografen med mere. Biografen havde fredag både en 19 og en 21-forestilling.

Området blev brugt af kunder hos smeden, elinstallatøren, frisørerne, Tatol, manufakturhandel, skotøjforretning, købmandsgården, cykelgrossisten og Holms Hotel, der alle lå i området, samt som legeplads for os - områdets børn.

At området ikke er vedligeholdt, cykelstativer blot fjernet, og opsatte kunstværker blot efterladt trækker ikke en direkte linje til bombardementet.

Med håbet om fornyet liv på pladsen!



En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT