Det koster 100.000: Asger håber flere vil tilbyde sporten

Det koster 100.000: Asger håber flere vil tilbyde sporten
Det har taget meget af hans tid, men Asger Gadd Hørning glæder sig over, at det er lykkedes at få mange til at gå til floorball i Østermarie. Fotos: Jesper Gynther
SPORT | Tirsdag 10. december 2024 • 05:30
Jesper Gynther
Journalist
SPORT | Tirsdag 10. december 2024 • 05:30

For halvandet år siden var Asger Gadd Hørning med til at opstarte floorball i Østermarie. Det er blevet et hit i byen, for medlemstallet er vokset fra tre til næsten 30. Nu håber han, at succesen kan brede sig til andre klubber, så der kommer flere at spille kampe imod. Men én ting kan spænde ben for drømmen.

Det er gået stærkt, siden Østermarie IF i marts 2023 oprettede en floorballafdeling. Sporten er på rekordtid blevet et af de store hits i byen, og der kommer typisk over 20 spillere til onsdagstræningerne, ligesom der i efteråret er blevet oprettet et ekstra hold for motionister, som træner om mandagen.

Initiativtageren er Asger Gadd Hørning, som selv er opvokset i Østermarie og er flyttet tilbage til byen efter flere år ovre. Han kom på ideen sammen med en barndomskammerat, og de var begge trætte af, at de skulle køre til henholdsvis Rønne og Svaneke for at dyrke floorball.

– Vi slog det op på Facebook, og så var der nogle, der dukkede op. Næste gang tog de nogle kollegaer med, og så har det bare udviklet sig derfra. Det har udviklet sig ret hurtigt, fortæller Asger Gadd Hørning og giver et forsigtigt bud på, hvad den hemmelige ingrediens bag succesen er.

– Hvad grunden er, det ved jeg ikke helt. Men jeg tror, vi er gode til at tage imod nye og ligesom acceptere, at alle ikke er på samme niveau, siger han og oplyser, at medlemmerne er mellem 15 og 55 år, og de fleste er mænd.


I floorball spiller målvogteren med hjelm.

 

Mange skifter fra fodbold

Asger Gadd Hørning har altid haft en stor interesse for hockeysport. Hans far spillede ishockey på Amager, men det fik Asger ikke selv mulighed for, da hans forældre valgte at flytte til Bornholm. I stedet kastede han sin kærlighed på floorball, som han første gang stiftede bekendtskab med på Bornholms Frie Idrætsskole.

Han har tidligere spillet floorball i klubberne Viking og Floorball Fællesskabet Bornholm, og han var blandt andet med til at føre et bornholmsk hold helt op i 2. division for 17 år siden. Nu er han i 30'erne og nærer ikke længere håb om store sportslige resultater, men spiller i stedet for motionens skyld og for at være en del af et socialt fællesskab.

– Jeg tror, at der er mange, der vælger at spille floorball, som måske ikke rigtig kan holde til at spille fodbold. Det er ikke lige så hårdt for benene, siger han og peger på, at man i floorball spiller i kæder. Det betyder, at man er på banen i to minutter, hvor det er meget intenst, og så bliver man skiftet ud og venter fire minutter før, det igen bliver ens tur.

– Det er hårdt på en anden måde. Det er jo ikke det der med, at du er inde i 45 minutter, og så kan du ikke gå i fire dage. Man kan jo godt være øm og smadret, men det er ikke lige så hårdt for benene at løbe inde i en hal, som det er at løbe ude på en knoldet græsplæne, siger han.

En anden fordel ved floorball er, at man ikke behøver have nogen stor fysik for at spille.

– En på 15 år kan sagtens spille med seniorerne, men der kan jo selvfølgelig forekomme en tackling, som kan virke lidt voldsomt på en 15-årig, men det er jo ikke en kontaktsport som sådan, siger han.

Drømmer om otte spillende klubber

Det gør en stor forskel, at der nu i snit kommer 20 spillere til hver træning. Så kan man nemlig lave kædeudskiftningerne og spille "rigtig" floorball.

– Det er perfekt, at vi er par 20, der kommer, for det gør jo træningerne langt federe, når man er mange, end hvis man kun kan spille fire mod fire. Kvaliteten af træningen bliver bedre, siger Asger Gadd Hørning, som også har haft held med at samle spillere til kampene mod de tre andre klubber i den lokale turnering (Rønne, Hasle og Svaneke).

Der bliver også spillet floorball i andre byer, men de træner kun. Asger Gadd Hørning håber dog på, at der fremover bliver mulighed for at møde flere hold.

– Mit mål er, at der kommer otte spillende klubber herovre, så vi har en lokalturnering, hvor man ikke skal rejse over for at spille, siger han og fortæller, at det derfor ikke er et mål i sig selv, at der skal yderligere medlemsfremgang i Østermarie.

– Jeg vil hellere have noget meget større end bare Østermarie, for hvis man ender på 30 mand til en træning, så bliver det også for meget. Så er man ude i, at man skal have ekstra træninger til flere hold, og så får vi brug for flere frivillige, og det er ikke altid nemt at få. Men når det er sagt, så er det jo ikke fordi, at folk ikke skal komme, bare fordi vi bliver for mange, siger han og fortæller, at han planlægger at afvikle en cupturnering i Østermarie den 1. februar, hvor der forhåbentlig deltager et hold ovrefra ud over de lokale hold.


Det er banderne, som koster kassen.

 

Bander koster 70.000-100.000 kroner

Asger Gadd Hørning håber i første omgang, at nogle af de klubber, der allerede tilbyder floorball, kan få nok spillere til at stille op med et hold i turneringen. Men han håber også, at floorball kan sprede sig til nye byer. Udfordringen er dog, at det er forholdsvist dyrt at opstarte en floorballafdeling.

– Jeg tror, det ikke er større, fordi der ikke har været faciliteterne til det. Det er jo meget, det koster. Det er en investering på 100.000 kroner for en klub, siger han.

Prisen er så høj på grund af banderne, som er en halv meter høje, og som omkranser banen. Dertil skal købes to mål.

– De der bander kan man få for alt imellem 70.000-100.000 kroner. Så det er jo en noget større udgift end at skulle ud og spille på et fodboldanlæg, der er der i forvejen, eller måske var der for 10 år siden, og hvor man blot skal købe to mål og nogle bolde for at komme i gang.

Banderne er lavet af hård plast, og de er runde i hjørnerne og bliver sat i forlængelse af hinanden med en elastik. Det tager cirka fem minutter at sætte dem op, hvis alle hjælper til, så det er kun en lille del af træningen, der går med det.

Man kan også spille uden bander, men så er der mere tale om skolehockey. Her gælder der andre regler, man må eksempelvis kun løfte staven til knæet, hvor man i floorball må løfte staven til hoften. Og så er der heller ikke offside, og man spiller med mindre mål, og målmanden har ikke hjelm på. Asger Gadd Hørning foretrækker dog floorball.

– Jeg kan godt lide floorball, fordi det minder mest om ishockey, som vi jo desværre ikke kan spille på Bornholm, siger han og fortæller, at hvis der er nogle, som gerne vil stå for at opstarte og træne et børnehold i Østermarie, så er man velkommen til at kontakte ham.

 

Hvorfor spiller du floorball?


Kristian Kofoed, 33 år, nybegynder:

Hvorfor er du mødt op til træning i dag?

– Det er jeg, fordi jeg er nysgerrig på at lære det bedre at kende og se, hvad det er for noget, og hvilket sammenhold der er her.

Du har ikke prøvet det før?

– Nej, ikke rigtigt. Det er også derfor, det er spændende, og så vil jeg også gerne komme ud og røre mig lidt.

Bor du her i byen?

– Jeg bor i Vestermarie. Nu kender jeg en, der er med her, og han har spurgt mig mange gange, og så tænkte jeg, at jeg skulle prøve det.

Hvad er dit umiddelbare indtryk?

– Jeg synes, det er godt. Og det virker jo rigtig godt, at der er fuld knald på. Det er jo også meget fedt.

Hvad har du tidligere dyrket?

– Jamen, det har været fodbold, da jeg var yngre.

Du er her fra Bornholm? 

– Ja, jeg har spillet fodbold i Poulsker.


Thomas Kofod Nybo, 37 år, været med siden efteråret:

Hvorfor startede du til floorball?

– Jamen jeg blev faktisk lokket. Vi var mig og min kone med til Østermariehalfesten, og så havde jeg nogle kammerater, som også var med, men som sad ved det andet bord. Og så lokkede de jo med, at det var bare lidt hygge. Der var lidt øl bagefter træning og sådan noget, så det var ikke noget særligt.

– Jeg har spillet fodbold for en del år siden. Men det stoppede på grund af, at jeg havde ødelagt begge skuldre. Og her kan jeg holde armen nedenunder. Første træning jeg var til, så var det to timer intenst, og så godt nok en øl bagefter. Det var sjovt og hårdt, og så er det noget andet. Jeg har jo spillet hockey i skolen, for det havde man jo til idræt nogle gange, men det her er lidt noget andet. Det er fedt, også fordi det er så intenst.

Og du har holdt ved, så du fortsætter med det?

– Det er i planen. De træner jo to gange om ugen. Der er et motionshold om mandagen, men jeg kan ikke om mandagen, så det passer mig fint om onsdagen. Vi er næsten 20 til træning hver gang.

Har du så været med til kampe endnu?

– Jeg har spillet en enkelt kamp mod Svaneke i onsdags.

Hvordan var det?

– Jeg synes ikke, der var meget forskel i forhold til træning, fordi vi går til den her også. Men det var selvfølgelig nogle andre spillere, vi spillede mod. Og så kunne man godt mærke, at de havde spillet sammen længere tid. Man spiller ikke så lang tid ad gangen til kampen. Måske tre-fire minutter ad gangen var man på banen, og så blev man skiftet ud. Men der bliver gået til den i de tre-fire minutter.

Kunne du godt tænke dig, at I kunne møde flere hold i turneringen?

– Ja, absolut. Så længe jeg kan holde til at være med, så synes jeg, det er fedt.

– Jeg har savnet et eller andet som det her. Jeg tror, det er 10 år siden, jeg stoppede med fodbold. Det er meget rart at komme i gang med et eller andet. Det er nemmere at blive pisket herinde end at tage i trimcenter. For der går der ti minutter, så tænker man, at det er fint for i dag.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT