Teknikken drillede til travbanens åbningsdag

Teknikken drillede til travbanens åbningsdag
Bornholmsmesteren Capture/Frank Mikkelsen gentog forrige års sejr i Revisorfirmaet Dun Pedersens Åbningsløb. Foto: Torben Ager, travfotobornholm
NYHED | ABONNENT | 10. APR 2023 • 17:55
Kjeld Lundbæk
Journalist
NYHED | ABONNENT
10. APR 2023 • 17:55

Efter et halvt års pause levede Capture op til favoritværdigheden på en åbningsdag, hvor teknikken drillede på travbanen.

Forrige sæsons mest vindende hest på Bornholm, Capture, er efter et halvt års løbspause befriet for sine knæproblemer og tilbage i superform. I hvert fald var der ingen af konkurrenterne, der kom i nærheden af Stald Bornholm.nu’s 9-årige vallak i sæsonens første løb på Bornholms Brand Park. I suveræn stil gentog Capture/Frank Mikkelsen forrige års sejr i Revisorfirmaet Dunk Pedersens Åbningsløb. Først ude af starthullerne førte favoritten fra start til mål.

Åbningsløbet blev afviklet i et mageligt tempo, og vindertiden lød da også på beskedne 22,3 på den 2440 meter lange distance. Frank Mikkelsen styrede løbet fuldstændig, som han ville, og først ude på sidste omgang følte han behov for at trykke en ekstra gang på speederen, da han så, at banedebutanten Marvellous Tooma/Mads Pedersen var på vej op på siden af den rygkørte toer, Bonny Boy/Egon Jensen.

For Danmarks mest vindende amatørkusk, Mads Petersen, blev det til gengæld en dårlig dag på kontoret. Marvellous Tooma sluttede af til en fjerdeplads, Ella Lynghøj sluttede næstsidst i 3. løb, og i 4. løb nåede Mads Petersen ikke fri af startbilens vinger, før forrige sæsons oftest sejrende hest på Bornholms Brand Park, Cerosso, galopperede og mistede enhver kontakt med resten af feltet. Dårligt signal af Cerosso, der sidste år også afsluttede sæsonen med to ødelæggende galopture.

I dagens sidste løb var Mads Petersen på vej mod dagens mest overlegne sejr med Hejdi Hovmand, der på et tidspunkt lå 30-40 meter foran resten af feltet. Netop som speakeren begyndte at udråbe Hejdi Hovmand som vinder, fejlede den 4-årige hoppe på vej ind i Hammersø-svinget og overlod dermed føringen til 17-oddseren Brave Sensation, som Christina K. Hansen havde fået op i fulde omdrejninger på sidste omgang.

John Gommans kørte hjem med to flotte favoritsejre, idet han førte fra start til mål med både Frangus Hooligan og Patricia Bo. 3 års-mesteren Patricia Bo nåede kun at få to køreture på Bornholm i forrige sæson, men viste ingen tegn på skavanker, da den i 4. løb holdt Hope Of Glory/Niels Kr. Hansen bag sig hele vejen rundt. I opløbet måtte Hope Of Glory også strække våben over for Gleica/Frank Mikkelsen og Faithful P D/Mads K. Mogensen.

Christina K. Hansen kørte Brave Sensation til sejr, da favoritten Hejdi Hovmand/Mads Petersen fejlede i en stor føring i 7. løb. Foto: Torben Ager, travfotobornholm.dk

 

Jonas Mikkelsen indledte sæsonen med en sejr til 4 års-mesteren Give Me Love, der på en god afslutning kneb sig forbi den længe førende Jawis/Mads K. Mogensen.

– Jeg forventede ikke det store. Hun skulle bare have løb i kroppen, lød det efterfølgende fra Jonas Mikkelsen.

Selv kommer Jonas Mikkelsen til at vente lidt med at få flere løb i kroppen, idet han i dagens andet løb blev idømt to løbsdages karantæne og en bøde på 600 kroner for en grov trængning med Best Of Magic. Parret sluttede som firer bag favorittrioen Frangus Hooligan, Diva T C/Niels-Peter Steinlein og Emily K. Mads K. Mogensen.

Med Cerosso ude af 4. løb gik sejren i stedet for til næstfavoritten, staldkammeraten Catch Me Will, der førte fra start til mål med Niels Kr. Hansen som en sikker chauffør.

Dagens odds-bombe kom i 6. løb, hvor Kim Dahl vandt med 31-oddseren Fendi Draviet.

– Jeg fik et smørløb. Det var dejligt at køre først over målstregen, kommenterede en glad Kim Dahl.

Mens hestene og kuskene gjorde deres til for at give publikum en god oplevelse på årets første travdag, så haltede løbsafviklingen på mange andre områder på grund af problemer med teknikken. Resultattavlen virkede ikke, og to gange blev der kaldt til omstart, længe før hestene havde indtaget deres pladser bag startbilen. I alt betød det en forsinkelse på mere end en halv time.

Sæsonens første montéløb for ponyryttere blev vundet sikkert af Rø’s Status Quo foran Mormors Turbo/Filuca Wermelin Larsen og Blis/Emmalee Andersson. Foto: Torben Ager

 


Resultater fra travbanen

1. løb, Revisorfirmaet Dunk Pedersens Åbningsløb, 2440 meter auto: 2. Capture/Frank Mikkelsen 22,3, 1. Bonny Boy/Egon Jensen 22,6, 5. Asger Molar/Laura Pedersen 22,8, 4. Marvellous Tooma 22,9, 6. Elof Palema 22,9. Odds: 2,46, Plads: 12-22-27, Kombi: 15,72, Tvilling: 11,77, Trio: 87,73

2. løb, Bornholmerløb, 1860 meter auto: 2. Frangus Hooligan/John Gommans 22,1, Diva TC/Niels-Peter Steinlein 22,2, 3. Emily K/Mads K. Mogensen 22,7, 5. Best Of Magic 22,7, 7. Citation Star 23,4. Odds: 8,88, Plads: 24-24-13, Kombi: 54,11, Tvilling: 35,22, Trio: 219,53

3. løb, Bornholmerløb, 1860 meter auto: 2. Give Me Love/Jonas Mikkelsen 21,9, 1. Jawis/Mads K. Mogensen 22,0 , 6. Watergate/Ole Bager 22,5, 5. Corner Tiki 22,6, 3. Emil L 22,7. Odds: 3,75, Plads: 15-21-18, Kombi: 21,47, Tvilling: 13,23, Trio: 473,69

4. løb, Inhouses Ærespræmie, 1860 meter auto: 3. Catch Me Will/Niels Kr. Hansen 19,3, 9. Waterjet/John Mikkelsen 19,6, 10. Nick Sisu/Mads K. Mogensen 19,7, 2. Freja Blåbjerg 20,4, 8. Daisy H J. Odds: 2,64, Plads: 12-19-16, Kombi: 17,77, Tvilling: 10,23, Trio: 116,69

5. løb, Bornholmerløb, 1860 meter auto: 4. Patricia Bo/John Gommans 21,5, 6. Gleica/Frank Mikkelsen 21,8, 8. Faithful P D/Mads K. Mogensen 21,8, 5. Hope Of Glory 21,8, 2. Expressstone 22,0. Odds: 1,50, Plads: 10-30-31, Kombi: 19,72, Tvilling: 16,38, Trio: 105,67

6. løb, Amatør/jockey Formløb, 1820 meter snore: 9. Fendi Draviet/Kim Dahl 25,2, 3. Timon H J/Marianne Fediøw 26,4, 5. Delikates/Leif Nyboe 26,5, 1. First Osiris 27,4, 10. Sioux Sølvtop 25,6. Odds: 31,12, Plads: 57-21-18, Kombi: 199,84, Tvilling: 90,46, Trio (9-3-1/5): 282,67 og 405,53

7. løb, Inhouses Ærespræmie, 1820 meter snore: 6. Brave Sensation(Christina K. Hansen 23,2, 1. Lesia Boko/John Gommans 24,1, 2. Hejdi Hovmand/Mads Petersen 25,2, 5. Global Beauty 27,5. Odds: 17,42, Plads: 21-10-12, Kombi: 51,86, Tvilling: 13,72, Trio:137,51

V5-spillet: 6.067 kroner til 18 rækker med kombinationen 2-3-4-9-6

V4-spillet: 349 kroner til 702 rækker med kombinationen 2-2-2-3

Dagens omsætning: 588.414 kroner

Der måtte målfoto til, før Kamas Notra Dame/Oliva Marie Munk kunne kåres som vinder af sæsonens første ponysulkyløb foran Jacki/Laura Kofoed Bager og Østruplunds Jason/Mathea Jönsson. Foto: Torben Ager