ASG-spiller udtaget til landsholdet
Mikkel Holmsberg gjorde opmærksom på sig selv i en påskecamp i Ikast.
Den talentfulde bornholmske volleyballspiller Mikkel Sveigaard Holmsberg fra ASG-Volley er blandt de 24 spillere, der i dagene 14.-16. oktober skal repræsentere Danmark i den nordiske Nevza Cup-turnering for U17-spillere i Ikast.
Det er noget, som vækker stolthed i Allinge.
– Vi er i ASG-Volley meget stolte over at det lykkes for Mikkel at komme på U17 landsholdet. Vi ønsker ham al mulig held og lykke, siger Peter Kure fra ASG-Volley.
Mikkel Sveigaard Holmsberg gjorde opmærksom på sig selv, da han tidligere på året tilmeldte sig en påskecamp i Ikast, og derefter blev udtaget til bruttolandsholdet. Da han blev udtaget til bruttotruppen, var Mikkel medlem hos ASG-Volley, men fordi han er på efterskole i Ikast, spiller han nu for Ikast KFUM.
Som noget nyt kan hver nation i år stille med to hold i Nevza Cup. Mikkel Sveigaard Holmsberg er udtaget til at spille for det hvide danske hold, hvor han spiller sammen med fire spillere fra Hvidovre og fire holdkammerater fra Ikast KFUM. De resterende tre spillere kommer fra Amager VK, Middelfart og VK Vestsjælland. De tolv spillere på rødt hold er fordelt med fire spillere fra hver af klubberne Ikast KFUM, Farum og Frederiksberg VK.
At det er muligt at udtage to hold er sportschef i Volleyball Danmark, Sebastian Mikelsons, meget tilfreds med.
– Det er et tiltag, som Volleyball Danmark byder velkommen med stor optimisme. Det giver muligheden for, at endnu flere unge spillere kan prøve kræfter med ungdomslandsholdsvolley på et højt niveau, siger han i en pressemeddelelse fra Volleyball Danmark.

NYT JOB
MEST LÆSTE


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration