Udover de korte løb på 40, 60, 80 meter, blev der løbet 200, 400 og 1500 meter, og der var deltagelse af to af øens bedste løbere på 3000 meter. Den ene var Alex Mogensen fra SÅN, og det var første gang nogen fra SÅN deltog. Alex løb i en flot tid på 8.48,9 minutter.
– Vi er rigtig glade for, han kom og deltog og håber, han og måske flere fra SÅN vil komme og løbe en anden gang, fortæller Helene Svendsen fra DGI's atletikudvalg.
Derudover var det Vikings dygtige løber Lasse Kure Hansen, som løb de 3000 meter i tiden 11.01,6 minutter, hvilket også er et flot løb af Lasse, fortæller hun.
Der var deltagelse af børn under syv år og op til veteranklassen.