Fond støtter sansehave med stort beløb

NOTITS | FAMILIE | AAKIRKEBY | Søndag 11. december 2022 • 18:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | FAMILIE | AAKIRKEBY | Søndag 11. december 2022 • 18:00

En planlagt aktivitetsplads mellem Aakirkebyhallerne og Natur Bornholm skal indeholde en rehabiliterings- og sansehave rettet mod folk med funktionsnedsættelser samt ældre borgere.

Villum Fonden har valgt at støtte projektet med 435.000 kroner. Det fremgår af en kommunal dagsorden.

Med bevillingen ønsker fonden at medvirke til at optimere mulighederne for udendørs genoptræning og motion for borgere i rehabiliteringsforløb og borgere med funktionsnedsættelser.

Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. 

FÅ ABONNEMENT