I 2. løb skal der garderes bredt på V5-kuponen. Der er ingen oplagte favorittter, men til gengæld seks-syv heste, der på en god dag kan løbe først over målstregen. Et frækt vinderbud – Anita Tikarun, der har farten og denne gang køres af Mads Petersen.
Frøns Hjortshøj/Niels Kr. Hansen står foran sæsonens syvende sejr, men med startspor inderst i anden række kommer Niels Kr. Hansen til at arbejde lidt for sagen, med mindre han hurtigt finder en vej ud af indersporet. Forrest i feltet kan Emil L/Ole Møller Pedersen og Blackbird S/René Jonassen blive svære at slå i opløbet, hvis det flasker sig for de to heste undervejs.
For en sjælen gangs skyld har Disney fået en startplads i første række, og det kan resultere i sæsonens første sejr med John Gommans i vognen. Delaware Bounce/Steen Mogensen og Daisy H J/Niels-Peter Steinlein jagter også årets første sejr, men sidstnævnte levede ikke op til faoritværdigheden i Hoppemesterskabet og er denne gang yderligere belastet med 20 meters tillæg.
5. løb ligner et opgør mellem 2. Chardonnay/Johnny Jessen, 5. Baltic Baunely/Kim Hjort og 6. Catch Me Will/Mads Petersen, men forvent også at se Mikkelsen-klanens 1. Comet Elkær/Jonas Mikkelsen, 3. Herman K S/Frank Mikkelsen og 10. Waterjet/John Mikkelsen køre med om pengene.
I 7. løb kan det blive et nyt opgør mellem spidskørte Hej Hej Dull/Mads Petersen og Hunger Rain. Startsporet er ikke det bedste for Hunger Rain, men det plejet at løse sig, når det er træner Stefan Lind-Holm, der selv sidder i sulkyen.