Kend boligmarkedet i København

Kend boligmarkedet i København
Investment risk and uncertainty in the real estate housing market
FINDBOLIGER.DK |
Det kan være en udfordring at finde en ny bolig – der er meget at tænke over, og det kan være svært at vide, hvor du skal starte, og hvor du har lyst til at ende. Skal du købe hus? Lejlighed? Finde en andelslejlighed? Måske bare bo til leje? Og så er der selvfølgelig økonomien – for hvad har du råd til, og hvor har du råd til det henne?

Der er mange muligheder, hvis du gerne vil bo i København. Og med ”i” mener vi selvfølgelig hele hovedstadsområdet. For alt efter din økonomi, er det måske ikke i indre København, du har råd til at købe den 4-værelses lejlighed med stor altan og nyrenoveret køkken og badeværelse, du går og drømmer om. Og er det et hus, du er ude efter, får du også meget mere for pengene, hvis du bevæger dig lidt ud fra Indre By.

Det kan være en god idé at alliere sig med en ejendomsmægler i København, der kender de forskellige områder og muligheder i og omkring København. Paulun har en lang historie inden for ejendomsmæglerverdenen, og kender værdierne af at være tæt på sine kunder og på den by, deres kunder er interesserede i. Når du vælger en ejendomsmægler, der forstår lokalområdet, er du sikret vejledning i høj kvalitet, der er direkte møntet på det område, du kigger på.

Huskøb eller lejebolig?

For at din ejendomsmægler ved, hvilken retning han eller hun skal gå, bliver du nødt til selv at vide, om du er ude efter at købe eller leje. Svaret på det er ambivalent, for der er både fordele og ulemper, og du kan kun få svar på det, hvis du tænker lidt fremad.

Et helt overordnet og simpelt svar er, at hvis du vil bo i boligen i mindst 5 år, kan det bedst betale sig at købe, så hvis du ved, at du kun lige skal være der i et par år, inden du finder noget større eller måske noget lidt uden for byen, bør du ikke kaste dig ud i at købe.

Der er også nogle elementer, som du ikke helt kan styre, selvom du ved, at du skal eller ikke skal bo der i 5 år. For eksempel kan du som husejer ikke vide, om priserne stiger eller falder, når du skal til at sælge, og som lejer i en bolig kan du ikke vide, om din husleje pludselig vil stige. En fordel ved at bo til leje er dog, at du har mere sikkerhed – der er ikke nær så mange uforudsete udgifter, som hvis du ejer boligen. For eksempel skal du ikke tænke over regningen, hvis køleskabet pludselig står af, eller emhætten kun virker sporadisk – det skal udlejer nok tage sig af!

Gør-det-selv-lejebolig

Der er mange fordele ved at have en ejendomsmægler, og især når det handler om andelsbolig eller hus, er det næsten uundværligt. Hvis du ved, at du vil have en lejebolig, kan du dog godt klare det meste selv. Der er mange boligportaler derude, hvor du kan finde din nye lejlighed til leje i København og omegn. Siderne har et stort udvalg af lejeboliger, både lejligheder og studieboliger, så der er noget for enhver smag og ethvert budget. Du finder også boliger både i indre by og de ydre områder, hvis det ikke betyder så meget for dig, om du er i gåafstand til Nørrebro, Strøget eller Fisketorvet.

Lige meget om du er ude efter at leje eller købe eller en bolig i eller omkring København, er det en rigtig god idé at kende boligmarkedet. Om du gør det ved hjælp af en lokal ejendomsmægler eller ved selvstændig research betyder ikke så meget, men det får dig helt sikkert i den rigtige retning, så du kan vælge en bolig, der passer lige til dig og dine behov.