– Nej. Vi ville spille os selv fuldstændig af brættet, hvis vi havde krævet, at det skulle fjernes. Vi spillede ind med, hvordan vi mener, at betalingsparkeringen skal udformes. Vi ville gerne gøre det så billigt og så let for borgerne som muligt, siger han.
– Selve forslaget om betalingsparkering kunne vi ikke få ud, for der var et flertal for det med Konservative. Men vi forsøgte at få forslaget drejet i vores retning, siger Søren Schow.
I sin artikel til Venstre Bornholms medlemmer fortæller Søren Schow fredag, at han umiddelbart ser tre steder på Bornholm, hvor trafikproblemerne er så store, at der kan være behov for parkering mod betaling. Det er i Rønnes gamle bydel (året rundt) samt i Svaneke og Gudhjem (begge kun om sommeren).
"Når alt kommer til alt, vil der nok være tre steder på Bornholm, der er plaget af for mange biler, og det er Rønnes gamle bydel, Gudhjem og Svaneke om sommeren", skriver Søren Schow til medlemmerne af Venstre Bornholm.
Modsat omfattede begge de to nu skrottede forslag om parkering mod betaling også Allinge og Nexø. Begge forslag handlede også om parkering mod betaling i halvdelen af året.