– Det er et spraglet lokaldemokrati, vi har. Det er det her et godt eksempel på. Jeg ville måske have gjort det på en anden måde. Man kan da godt tænke "Hvorfor stemmer man ikke om alle på én gang?", siger han.
Før Christian Froberg Dahl i december blev spidskandidat, blev ingen i den konservative kommunalgruppe spurgt, om de var interesseret i at blive partiets nummer 1 ved valget i november.
– Det er endnu et eksempel på, at man ikke gør det, som man normalt gør. Partiforeninger sætter normalt en ære i, at opstillingen af kandidater er et helt åbent opgør, hvor alle kan gøre sig gældende, siger Roger Buch.
– Her gør man det i stedet rigtig svært for alle andre at gøre sig gældende. Og det bliver så ekstra svært, når det endda er den siddende formand, der ønsker at være spidskandidat, siger han.
– Men det, som man i virkeligheden gør her, er at man sender et signal til medlemmerne om, at I egentlig ikke er særlig vigtige, og at vi hellere vil finde ud af tingene i bestyrelsen.
– Hvis det er så topstyret, bliver det heller ikke særlig interessant at være medlem af et parti. Så man skyder i virkeligheden sig selv lidt i foden, fordi man gør det mindre attraktivt at være medlem af partiet, siger Roger Buch.