'Usædvanligt': Ser topstyring i Konservative

Linda Kofoed Persson, Torben Kofod Ager og Mark Palmquist blev kåret som Konservatives nummer 2, 3 og 4, efter at medlemmerne havde stemt om dem som samlet pakke ved at række hånden op. Pladserne fra nummer 5 til 12 blev herefter fordelt med skriftlig afstemning. Meget usædvanligt, siger to kommunalforskere, der ser klare tegn på topstyring i Bornholms borgmesterparti.

Det foregik meget ualmindeligt, da Konservative den 23. januar satte navne på pladserne som partiets nummer 2 til 12 ved november måneds kommunalvalg. Det skete ved en generalforsamling, der var lukket for offentligheden.

Efter at lokalformand Christian Froberg Dahl uden andre emner i spil allerede var blevet valgt som spidskandidat ved en ekstraordinær generalforsamling den 10. december, blev de 34 fremmødte i forrige uge præsenteret for endnu et forslag fra bestyrelsen, hvor Christian Froberg Dahl er formand og Linda Kofoed Persson næstformand.

Forslaget handlede om at give pladserne som nummer 2, 3 og 4 på Konservatives liste til de tre medlemmer af kommunalbestyrelsen, der stiller op igen i november: Linda Kofoed Persson, Torben Kofod Ager og Mark Palmquist.

Derfra handlede bestyrelsens forslag om, at de tre pladser lige under Christian Froberg Dahl skulle fordeles efter antallet af personlige stemmer ved det seneste valg. I praksis med Linda Kofoed Persson som nummer 2, Torben Kofod Ager som nummer 3 og Mark Palmquist som nummer 4.

I den forbindelse gjorde det med bestyrelsens forslag ingen forskel, at Linda Kofoed Perssons 286 stemmer og Torben Kofod Agers 104 stemmer blev opnået for Dansk Folkeparti, mens kun Mark Palmquists 36 personlige stemmer blev opnået for Konservative.

Tre fik klar fordel

Hvordan pladserne på Konservatives liste blev fordelt bliver bekræftet af flere deltagere i generalforsamlingen, der beskriver det samme forløb. De fortæller også, at forslaget ikke var en del af det materiale, der på forhånd var sendt ud til medlemmerne, men at det først blev præsenteret mundtligt ved selve generalforsamlingen.

Ifølge Tidendes oplysninger skete der dernæst det, at borgmester Jacob Trøst (K) anbefalede bestyrelsens forslag, der blev kaldt "et skulderklap" til de tre siddende konservative, fordi en god placering på listen ville give dem bedre mulighed for at blive genvalgt og føre Konservatives politik videre. Det har ikke været muligt at få denne gengivelse bekræftet af borgmesteren, der var optaget mandagen igennem. Formand og spidskandidat Christian Froberg Dahl bekræfter dog.

At stille Linda Kofoed Persson, Torben Kofod Ager og Mark Palmquist op som nummer 2, 3 og 4 blev dernæst sendt til samlet afstemning, der foregik ved håndsoprækning.

Da forslaget var blevet godkendt med stemmerne 29 for, 1 imod og 4 blanke, fortsatte generalforsamlingen med at besætte pladserne fra nummer 5 til 12 på Konservatives kommende liste. Det bekræfter Christian Froberg Dahl også.

Modsat den første afstemning foregik denne afstemning skriftligt og dermed hemmeligt. Det bekræfter Christian Froberg Dahl ligeledes.

Forsker: Helt unikt

Denne måde at stille kandidater op på rummer flere elementer, som kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole aldrig før er stødt på i sine studier af de danske kommuner.

– Det er en meget, meget usædvanlig måde at gøre det på, siger han.

Roger Buch understreger, at partierne i Danmark (modsat i nogle andre lande) står frit til at stille kandidater op på den måde, som de vil. Konservatives vedtægter fortæller heller ikke noget om nogen bestemt måde at stille kandidater op til kommunalvalg.

Men når det er sagt, undrer Roger Buch sig stadig.

– At personlige stemmetal opnået for et andet parti tæller på lige fod med personlige stemmer opnået for partiet selv er helt unikt. Det tror jeg ikke har været prøvet nogen andre steder i landet, siger han.

– Jeg tror, at man har prøvet at imødegå en diskussion, der kunne opstå, på en måde, der kan virke objektiv. Måske så man undgår en uenighed i forhold til de nytilkomne og prøver at tage et hensyn til dem, så de ikke smutter igen, siger Roger Buch.

– I så fald får de så bare lige præcis det ud af det, som de gerne vil undgå. Nemlig en surhed på de indre linjer.

At stemmer opnået for Dansk Folkeparti vægtede på linje med stemmer opnået for Konservative skiller sig også ud som meget usædvanligt for Ulrik Kjær, der forsker i kommunerne som professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.

– Der opstår jo mange sjove situationer, der kan give anledning til nogle spørgsmål. Her vælger man så at bruge stemmetal, der er opnået for et andet parti. Det kan man have forskellige holdninger til. Men en af dem kan jo også være, at det ikke skal ligge folk til last, at de tidligere har stillet op for et andet parti, siger han.

Hemmeligt valg gør forskel

Roger Buch og Ulrik Kjær er enige om, at der er stor forskel på, om en afstemning foregår ved håndsoprækning (som her om pladserne 2, 3 og 4) eller skriftligt og hemmeligt (som her om pladserne som Konservatives nummer 5 til 12).

– Den forskel er meget stor. Det er ikke tilfældigt, at det i valgloven hedder, at valg skal være hemmelige. For det er den eneste måde, som man kan sikre, at et valg er frit, og at folk kan stemme fuldstændig som de vil, uden at skulle tage hensyn til en formand eller nogen andre, siger Roger Buch.

– Hvis man ser, hvordan folk stemmer, kan det jo også bruges til at lægge pres på folk, siger han.

– Den forskel er der skrevet mange bøger om. Når man stemmer med håndsoprækning, skal der mere til at udfordre den position, som der bliver stemt om. Sådan bliver det jo, når alle kan se, hvem der stiller sig på tværs, siger Ulrik Kjær.

Begge kommunalforskerne nævner, at der også er forsket i forskellen på de to måder at stemme på. Først og fremmest med doktordisputatsen "Fra åben til hemmelig afstemning" fra 1988. Her dokumenterer professor i statskundskab Jørgen Elklit, hvordan det førte til et stort vælgerskred, da Danmark i 1901 gik over til hemmelige valg.

Før 1901 samlede de danske vælgere sig og oplyste mundtligt, hvem de ville stemme på. Jørgen Elklits studier af valg i Fredericia lige før og lige efter århundredskiftet viser blandt andet, at Socialdemokratiet tredoblede sit stemmetal ved valget i netop 1901. Hvorimod Fredericias hidtil dominerende parti (Højre, det senere Konservative) gik tilsvarende tilbage.

Jørgen Elklit forklarer forskellen med, at Fredericias arbejdsgivere og andre ledende skikkelser nu ikke længere kunne se, hvem arbejderne stemte på.

– Det gjorde en stor forskel. Det foregår jo ikke ordentligt og demokratisk, når man kan se, hvad folk stemmer. Så det er helt centralt, når der i grundloven står, at valg er "almindelige, frie og hemmelige", siger Roger Buch.

Topstyring kan godt virke

Både Roger Buch og Ulrik Kjær undrer sig også over, at både hemmelig afstemning og afstemning ved at række hånden op var i brug på Konservatives generalforsamling.

– Man kan diskutere, hvor demokratisk det er, når afstemningen om de øverste pladser foregår ved håndsoprækning, og man kun stemmer hemmeligt om de nederste på listen, siger Roger Buch.

– Det lidt specielle er, at man bruger den ene form til afstemningen om de øverste pladser – og den anden form til at stemme om pladserne længere nede, siger Ulrik Kjær.

– Det er et spraglet lokaldemokrati, vi har. Det er det her et godt eksempel på. Jeg ville måske have gjort det på en anden måde. Man kan da godt tænke "Hvorfor stemmer man ikke om alle på én gang?", siger han.

Før Christian Froberg Dahl i december blev spidskandidat, blev ingen i den konservative kommunalgruppe spurgt, om de var interesseret i at blive partiets nummer 1 ved valget i november.

– Det er endnu et eksempel på, at man ikke gør det, som man normalt gør. Partiforeninger sætter normalt en ære i, at opstillingen af kandidater er et helt åbent opgør, hvor alle kan gøre sig gældende, siger Roger Buch.

– Her gør man det i stedet rigtig svært for alle andre at gøre sig gældende. Og det bliver så ekstra svært, når det endda er den siddende formand, der ønsker at være spidskandidat, siger han.

– Men det, som man i virkeligheden gør her, er at man sender et signal til medlemmerne om, at I egentlig ikke er særlig vigtige, og at vi hellere vil finde ud af tingene i bestyrelsen.

– Hvis det er så topstyret, bliver det heller ikke særlig interessant at være medlem af et parti. Så man skyder i virkeligheden sig selv lidt i foden, fordi man gør det mindre attraktivt at være medlem af partiet, siger Roger Buch.

Også professor Ulrik Kjær finder formen topstyret. Han peger dog også på, at ledelse fra toppen også kan være en fordel.

– Topstyret? Ja. Men er det nødvendigvis et problem? Det må de jo afgøre hos Konservative på Bornholm, siger Ulrik Kjær.

– Det som nogle kalder topstyret, kalder man nogle gange også lederskab. Der er også nogle foreninger, hvor nogen må tage initiativ til skovturen, fordi den ellers ikke ville finde sted.