Både Roger Buch og professor i statskundskab Ulrik Kjær undrer sig i Tidende i dag over, at Konservative i sidste uge både stemte ved håndsoprækning og skriftligt om partiets kommende liste.
Christian Froberg Dahl svarer, at Konservatives bestyrelse udelukkende havde en plan for pladserne 2, 3 og 4 – men modsat ikke havde gjort sig tanker om, hvordan de otte øvrige kandidater skulle vælges og prioriteres i nummerorden.
Hvorfor valgte I to forskellige afstemningsformer: Håndsoprækning om de øverste pladser og skriftlig afstemning om de nederste?
– Jeg kan faktisk ikke huske det. Om det var generalforsamlingen selv, der ønskede skriftlig afstemning. Jeg tror, at det var noget, som vi diskuterede på stedet. Jeg tror faktisk nok, at det var en i forsamlingen, der sagde, at det skulle være hemmelig afstemning, siger Christian Froberg Dahl.
Vil det sige, at I i bestyrelsen også havde et forslag til, hvordan pladserne fra nummer 5 til 12 skulle fordeles?