Tre partier har kig på at spare lette penge

Udsigten til at skulle spare 64 millioner kroner på det næste kommunebudget får Socialdemokratiet, Moderaterne og KristenDemokraterne til at interessere sig for kommunens administration.

Er der penge at spare på at fjerne administration og kontrol? Hvor mange penge handler det om? Hvor mange ledere har kommunen på løn? Og hvorfor bruger Bornholm flere penge på administration end de fleste andre kommuner i Danmark?

Knapt en måned før kommunalbestyrelsen skal lægge næste års budget viser spørgsmål fra Socialdemokratiet, Moderaterne og KristenDemokraterne, at alle de tre partier øjner muligheder for at finde en del af de 64 millioner kroner, som politikerne står til at skulle spare, på kommunens egen administration.

Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) spørger helt overordnet, hvorfor Bornholm bruger forholdsmæssigt flere penge på administration end de fleste andre kommuner. Men også "i forhold til de kommuner, vi normalt sammenligner os med".

"Skyldes det, at vi registrerer "administrative medarbejdere og ledere" på en anden måde end andre kommuner? I hvilket omfang har varetagelsen af vores regionale opgaver betydning? Eller er der en helt tredje forklaring?", spørger han kommunens embedsfolk.

Uden at foregribe svaret er der med sikkerhed den tredje forklaring, at Bornholm ikke har nogen nabokommuner. Ikke mindst i hovedstadsområdet sparer mange nabokommuner en del penge på at varetage opgaver sammen.

I et af sine spørgsmål konstaterer Socialdemokratiet, at kommunen i dag har "flere ansatte" end ved nytår 2019.

Derfor beder S nu om et overblik over alle stillinger, "opdelt pr. center og afdeling". For hver stillings vedkommende ønsker S også at få oplyst, om den er "administrativt eller politisk besluttet".

M: Vi mangler overblik

1. juni skar kommunen tre centerchefer væk ved at indføre en ny struktur med kun syv i stedet for 10 centre. Nu interesserer Kirstine van Sabben (M) sig for ledergruppen lige under de nu syv centerchefer: Afdelingslederne.

"Vi har nu tre direktører, syv centerchefer og en række ledere. Vi vil gerne vide hvor mange afdelingsledere vi har i organisationen, fordelt på de forskellige centre og meget gerne med en angivelse af, hvor mange medarbejdere lederne har under sig", lyder et af hendes spørgsmål op til arbejdet med budgettet.

– Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, at vores administration vokser, samtidig med at kommunen skal spare og har indført ansættelsesstop. Så jeg prøver at finde ud af hvad og hvilken systematik, der ligger bag, siger Kirstine van Sabben.

– Indtil nu har jeg ikke kunnet få et samlet overblik over det. For at være ærlig har jeg mistet det overblik. Indtil nu har jeg kun fået at vide, at den nye struktur udelukkende er positiv, fordi kommunen er gået fra 10 til syv centerchefer. Det kan jeg bare ikke helt få til at passe, siger hun.

Kirstine van Sabben ved med sikkerhed, at den nye organisation fra 1. juni ikke kun indebar, at chefer og ledere forsvandt. I mindst ét tilfælde kom der også en ny til.

– Med vores nye organisation har man jo faktisk udvidet i Tejn, hvor der er blevet ansat en leder for Plan, Byg og Miljø under centerchefen. Så man har udvidet ledelsen med et lag, selvom man samtidig er gået ned fra 10 til syv centerchefer. Så jeg vil gerne have et samlet overblik, siger Kirstine van Sabben.

S: Fjern regler og kontrol

Socialdemokratiet regner lige så meget i tid som i penge. Det gør partiet med et spørgsmål, der godt kan sætte kommunens folk på et meget stort stykke arbejde.

Regeringen ønsker, at kommunerne skal fjerne og forenkle regler og kontrol. I det seneste års tid er det ønske slået igennem flere gange: Med både den nye ældrelov og senest med juni måneds økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne.

Det får Socialdemokratiet til at spørge, hvor mange penge og hvor megen tid regionskommunen kan spare på at føre regeringens ønsker ud i livet.

– Hele operationen med ældrereformen handler om at fjerne en række regler, kontroller og rapporter, der æder en del af personalets arbejdstid. Og så i stedet bruge den tid på borgerne, siger gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S).

– Jeg kan høre, at der over hele landet er en vis træghed med at indføre de tanker. Og det er jo kommunerne, der skal gennemføre dem. Derfor vil vi gerne vide, om det er 5, 10 eller 15 procent af tiden, der bruges på de her ting.

– Det gælder sådan set også på skolerne, hvor regeringen også prøver at fjerne regler og kontroller.

– Tanken er ikke, at pengene skal spares. Tanken er at frigøre tid, så det er lige så meget tid, som vi gerne vil have opgjort. Både i forhold til al den kontrol, som staten har indført, men også i forhold til det, som vi har indført på eget initiativ, siger Claus Larsen-Jensen.

Er det realistisk, at man kan gøre det regnestykke op på forhånd, eller kan man blive nødt til simpelthen at begynde at fjerne regler og kontrol – og så bagefter se, hvor meget det egentlig sparede?

– Det ved vi ikke. Vi har stillet spørgsmålet, fordi vi bare gerne vil have et svar. Det afgørende er, at processen skal sættes i gang sammen med de ansatte, siger Claus Larsen-Jensen.