Tilbud undgår lukning

NOTITS | POLITIK | 4. FEB • 10:15
NOTITS | POLITIK | 4. FEB • 10:15

Lindehuset i Svaneke overlever.


Det blev den foreløbige konklusion, da social- og sundhedsudvalget mandag behandlede fremtiden for tilbuddet til psykisk sårbare. Her skulle udvalget i første omgang tage stilling til, hvilke scenarier man vil sende i høring hos handicap- og udsatterådet, og her blev scenarie 1, der sagde "Lindehuset lukker", altså kastet væk.

– Det blev udelukket af udvalget, oplyser udvalgsformand René Danielsson (DF).

Tilbage står to mulige scenarier, hvor det ene vil reducere budgettet ved kun at have åbent to dage om ugen, mens det andet vil fortsætte Lindehuset, som det er nu. Udfordringen ved sidste scenarie er, at man står med en helårlig merudgift på 1.242.000 kroner grundet ændret lovgivning, der som tidligere beskrevet i Tidende udfordrer Lindehusets økonomi.

De to tilbageværende scenarier for Lindehuset sendes nu i høring, hvorefter den er sat til at skulle besluttes endeligt i social- og sundhedsudvalget den 10. marts.



En sijllavitta

‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT