Store fejl i spareforslag: Kommunen mangler millioner

Store fejl i spareforslag: Kommunen mangler millioner
Kommunen har blandt andet glemt at medregne udgifterne til madpakker. Arkivfoto
TOPNYHED | POLITIK | Lørdag 9. marts 2024 • 05:30
Jakob Marschner
Journalist
TOPNYHED | POLITIK | Lørdag 9. marts 2024 • 05:30

Tre steder i ældreplejen regner årets kommunebudget med at spare penge, som man i virkelighedens verden ikke kan spare. Den samlede regning kan løbe op i mere end seks millioner kroner, der så vil skulle findes andre steder.

En idé om medicin, der var i strid med statens regler. Madpakker, som man glemte at medregne udgiften til. Og overhørte nødråb fra ansatte i ældreplejen, der tidligt kunne se og nu har fået ret i, at man ikke kan lade én nattevagt håndtere op til 60 beboere på et plejecenter.

De tre fejlslagne ideer har tilsammen slået et hul på mindst 2,6 millioner kroner på årets kommunebudget. Beløbet kan også blive større: Ifølge socialudvalgets formand René Danielsson (DF) kan helt op mod 6,5 millioner kroner ende som det beløb, der mangler.

Det er penge, der skal findes. Sandsynligvis enten i ældreplejens budget eller mere bredt på socialudvalgets område, selvom kommunalbestyrelsen strengt taget kan lukke hullet ved at tilføre penge fra enhver af kommunens aktiviteter.

I første omgang arbejder kommunens Center for Ældre med at finde andre steder at spare de penge, der mangler. For de tre forliste ideer er alle sammen spareforslag, der har vist sig umulige at gennemføre efter hensigten.

– Det kan i værste fald ende med at blive seks til seks en halv million kroner, der mangler i budgettet for i år. Hvis det står endnu værre til med nattevagterne end det, som vi allerede har fået oplyst, siger René Danielsson.

Det gratis smørrebrød

Først den mest simple af de tre ideer, der slog fejl: Smørrebrød i stedet for varm mad om aftenen til de ældre bornholmere, der får mad bragt ud af hjemmeplejen.

Det er der penge at spare på. I hvert fald hvis man glemmer at regne kommunens udgift til smørrebrød med. I praksis skulle opgaven løses af Devika, kommunens madvirksomhed.

– Man har glemt at spørge Devika, fortæller René Danielsson.

Man glemte simpelthen at indregne Devikas udgifter på at smøre madpakkerne?

– Ja, siger René Danielsson, der dog græder tørre tårer over, at spareforslaget til 312.000 kroner om året nu ikke bliver til noget, fordi ideen ville koste kommunen penge i stedet for at spare penge.

– Personligt har jeg haft det svært med det forslag hele tiden. Men det var en af de mange kameler, som vi måtte sluge i DF. Der var noget, som alle måtte sluge, siger han.

Den anden forliste spareidé handler om bornholmere, der får den samme faste dosis medicin leveret to gange om måneden. Ved ikke at kontrollere medicinen og opdatere hver borgers medicinkort ved hver eneste levering, men kun hvert andet år, vil der ifølge årets kommunebudget være knapt 1,5 millioner kroner at spare om året.

Men ak: Det vil være i strid med de regler, som Styrelsen for Patientsikkerhed stikker ud. Den statslige styrelse har indskærpet over for kommunen, at hver borgers medicinkort skal opdateres for hver ny levering.

– Det lød ellers som en supergod idé. Men når Styrelsen for Patientsikkerhed siger noget, så retter man ind, siger René Danielsson.

– Som jeg læser det, er der nogen, der har tolket nogle regler forkert. For når reglerne nu er, som vi får dem beskrevet, har jeg svært ved at se, hvordan man kan komme op med det spareforslag, som vi fik, siger han.

Én ansat passer 60 ældre

På plejecentrene gik den sidste kuldsejlede spareidé ud på at skære ned på nattevagterne – og begynde at samarbejde mere med de af hjemmeplejens ansatte, der også kører ud til nogle bornholmere om natten.

Ifølge årets kommunebudget er der 4,7 millioner kroner at spare på den plan. Planen hænger bare ikke sammen. Bemandingen vil blive uforsvarligt lille, og for at gøre bemandingen forsvarlig skal man tilføre mindst 850.000 kroner ekstra, der så med det samme vil mangle i kommunens budget. Muligvis skal der også mere til.

– Man havde brugt en regnemodel, der viste, at man kan klare sig med mindre bemanding om natten på plejecentrene. Det viste sig så bare, at man slet ikke kan bruge den model i forhold til nattevagter på plejecentre. Det var som at blande æbler og pærer, siger René Danielsson.

Både ansatte i ældreplejen (særligt nattevagterne) og fagforbundet FOA meldte allerede sidste sommer ud, at ideen så umulig ud. Alligevel blev den i starten af september gjort til en del af årets kommunebudget.

– Vi blev allerede i juni sidste år konfronteret med, at nogen fandt det her forslag urealistisk. Det blev så forstærket frem til jul, hvor både FOA og nogle af de ansatte gjorde opmærksom på, at det her var en meget optimistisk måde at regne på. Og at der var stor risiko for, at det ikke kunne lade sig gøre, siger René Danielsson.

Umiddelbart før socialudvalgets møde i denne uge tilførte kommunens velfærdsdirektør Trine Dorow 1,1 million kroner ekstra til planen. René Danielsson kalder det "en feberredning", der gør det muligt bare at fortsætte med spareøvelsen på Plejecenter Snorrebakken i Rønne.

– Vi fik at vide, at det ville blive nødvendigt at tilføre mindst 1,1 million kroner mere for at få det til at fungere og dække behovet for personale på Snorrebakken. Vi fik også at vide, at man potentielt risikerede, at én nattevagt kom til at stå alene med 60 beboere, hvis vi ikke gjorde noget, siger han.

– På Plejecenter Klippebo i Gudhjem har de én nattevagt til 40 beboere, og fra ledelsen på Klippebo har socialudvalget føjet bøjet i neon, at man ikke mener, at den bemanding er forsvarlig. For eksempel skal der være to eller tre medarbejdere til nogle typer af opgaver.

– Hvis sådan et behov skulle opstå, var der fra 1. marts lagt op til, at den ene nattevagt på et plejecenter skulle ringe til en af de udekørende i hjemmeplejen for at høre, om nogen af dem kunne komme ind. Og hvad så hvis de på samme tid er på vej ud til et nødkald fra en borger i hjemmeplejen? siger René Danielsson.

Socialudvalgets formand er forberedt på, at man måske må afblæse hele spareideen til i alt 4,7 millioner kroner om året.

– Realistisk set tror jeg slet ikke, at det kan lade sig gøre. Også fordi der jo kommer flere ældre, siger René Danielsson.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT